Alle partier har nu valgt landbrugsordførere: Flere kendte navne imellem

Efter nytår har Dansk Folkeparti og De Konservative også udpeget ordførere, og dermed er alle ordførere på plads hos Folketingets 12 partier. På landbrugs- og miljøområdet bliver der gensyn med en række gamle kendinge.

Efter valget 1. november har Folketingets 12 partier nu alle fået udpeget ordførere. De sidste to partier der manglede var De Konservative og Dansk Folkeparti, men de har i denne uge fået fordelt ordførerposterne.

Hos De Konservative er det som hidtil Per Larsen, der fortsætter som ordfører på landbrugs- og fødevareområdet. På miljøområdet har De Konservative valgt Mette Abildgaard. 

Den stærkt reducerede folketingsgruppe i forhold til seneste valgperiode, Dansk Folkeparti, har valgt Peter Kofod som landbrugsordfører, mens nyvalgte Nick Zimmermann får lov at prøve kræfter med miljøområdet.

Af bemærkelsesværdige nye navne på ordførerlisten kan nævnes, at Socialdemokratiet kort før jul valgte Ida Auken som landbrugsordfører.

Et af de øvrige regeringspartier, Venstre, genudpegede Erling Bonnesen som ordfører på landbrugsområdet. Flere af de øvrige partier har allerede i mange uger haft ordførerskaberne på plads.

Her er listen over ordførere i den kommende folketingsperiode på landbrugs- og miljøområdet:

 Landbrugs-/fødevare-ordførerMiljøordfører
Regeringen:  
SocialdemokratietIda AukenAnna Paulin
VenstreErling BonnesenErling Bonnesen
ModeraterneCharlotte Bagge HansenCharlotte Bagge Hansen
Rød opposition:  
EnhedslistenSøren Egge RasmussenMai Villadsen
AlternativetFranciska RosenkildeTorsten Gejl
RadikaleChristian Friis BachZenia Stampe
SFCarl ValentinCarl Valentin
Blå oppostion:  
KonservativePer LarsenMette Abildgaard
Liberal AllianceCarsten BachOle Birk Olesen
Dansk FolkepartiPeter KofodNick ZImmermann
DanmarksdemokraterneHans Kristian SkibbyHans Kristian Skibby
Nye BorgerligeKim EdbergKim Edberg

Emneord

politik

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle