Allerede i oktober blev et Skare-selskab begæret konkurs

Allerede i oktober indgav Gældsstyrelsen en konkursbegæring mod Skare Beef Production.

Endnu et af Kurt Skares selskaber er taget under konkursbehandling på baggrund af en begæring, der allerede blev indledt i oktober. Denne gang er der tale om selskabet Skare Beef Production, som er ejet af Kurt Skares personlige holdingselskab.

Det skriver Finans.

Oplysningen om konkursen fremgår af Statstidende torsdag. Her fremgår det også, at konkursbegæringen allerede blev indleveret i oktober.

Ifølge en aktindsigt, som Finans er i besiddelse af, er det Gældsstyrelsen, som har indgivet konkursbegæringen helt tilbage i oktober.

Derved kan Kurt Skares livsværk have været på vej i konkurs længe inden, at kødkoncernen for alvor blev genstand for kritik fra Fødevarestyrelsen og gjorde opmærksom på sine likviditetsproblemer i offentligheden.

/rost

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle