Alt er forandret men håbet lever

Ukraineren Mariia Lopushenko, 31 år, håber en dag at kunne rejse hjem på besøg i Ukraine. Hun føler sig godt modtaget i Danmark og vil gerne blive, selv om det smerter at have familie i Ukraine, der lider hårdt.

Hvor lang tid har du arbejdet i Danmark?

Jeg kom til Danmark i november 2017, og jeg elsker mit job her. Jeg arbejder i farestalde, vi har i alt 900 søer her på bedriftren her, og jeg er med fra grisene er nyfødte til fravænningsstaldene.

Hvordan kom du til Danmark - og hvorfor?

Jeg fik undervisning i landbrugsfag i Ukraine sammen med min mand. Vi kommer fra en by midt i Ukraine, men vi fik lyst til at tage et praktikophold i Danmark. Mange ukrainere tog til Danmark i de år, og jeg husker, det var svært at forklare, at russernes annektering af halvøen Krim i 2014 faktisk betød krig. Men russernes propaganda virkede, så alvoren ikke gik op for mange uden for Ukraine. I dag arbejder min mand og jeg på samme landbrug, hans arbejde foregår i marken, mit i stalden. Det fungerer rigtig godt, og vi har købt hus i Ikast.

Hvad synes du om at være i Danmark?

Jeg elsker Danmark og danskerne, kulturen, maden og jeg er meget taknemmelig over alt det, I gør. Kun sproget er svært, men jeg har gået på sprogskole, og jeg starter undervisning i landbrug.

Hvordan er kontakten til Ukraine?

Jeg vil selvfølgelig gerne besøge min familie, men det er ikke muligt. Min mor kan ikke sove, når russerne bomber, og jeg har tit grædt over situationen. Min far er næsten 61 og arbejder som chauffør med at køre biler over grænsen til Polen på lastbiler. Men mange af hans kolleger er dræbt, og Polen lukker grænseovergange, så det er svært. Min bror og hans familie er nu også kommet herop. Intet ser længere ud, som det plejede i det Ukraine, vi kendte. Men ukrainere er super stærke, og jeg må tro på, at det bliver bedre, selv om krigen ikke stopper foreløbig.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle