Alternativ til glyphosat er 36 gange mere belastende: Skyldes fare for øjnene

Et forbud er på vej mod glyphosat på visse arealer fra 2024. Alternativet, pelargonsyre, har dog meget højere pesticidbelastning, men det skyldes ikke fare for nedsivning til grundvandet, men er på grund af stoffets farlighed for øjnene, lyder det fra miljøminister Lea Wermelin (S).

Folketinget behandler lige nu et lovforslag, som fra 1. januar 2024 kommer til at gøre det forbudt, at bruge sprøjtemidler der indeholder glyphosat på det, som man kalder befæstede og stærkt permeable arealer. Det dækker over for eksempel veje, fliser, gårdspladser, indkørsler, pladser, fortove eller parkeringspladser.
Lovforslaget splitter Folketinget mellem rød blok og blå blok. Flere ordførere fra blå blok kaldte forslaget ”symbolpolitik”, da det forleden blev behandlet første gange i Folketingssalen.

Et af kritikpunkterne går på, at det alternative middel til glyphosat, pelargonsyre, har en langt højere pesticidbelastning end glyphosat.

Tallet for pesticidbelastning, forkortet PBI, kommer man frem til via en beregning, hvor man kombinerer parametre i forhold til både miljø og sundhed. Det var i årets forhandlinger om en ny  sprøjtemiddelstrategi det helt centrale tal, som politikerne forhandlede om.

Det skal dog bemærkes, at brug af pesticider på befæstede og stærkt permeable arealer ikke indgår i det samlede tal for pesticidbelastningen.

I et nyt skriftligt svar fra miljøminister Lea Wermelin (S), lyder det, at bruger man pelargonsyre, så er pesticidbelastning dog hele 36 gange højere end, hvis man for eksempel bruger Roundup Flex, der indeholder glyphosat. Det bekymrer dog ikke ministeren i forbindelse med det aktuelle lovforslag.

- Det skyldes primært, at midler med pelargonsyre har en fareklassificering på sundhed, som advarer om, at stoffet ”forårsager alvorlig øjenirritation”. Risikoen for, at sprøjtemidler med pelargonsyre nedsiver til grundvand fra befæstede og stærkt permeable arealer er dog vurderet at være mindre end ved brug af sprøjtemidler med glyphosat, lyder forklaringen fra miljøminister Lea Wermelin.

Hun forklarer i sit svar, at i forbindelse med lovforslaget, der altså forbyder glyphosat på en række arealer fra 2024, så er det væsentlige ved dette lovforslag, netop hvor hurtigt stofferne og deres nedbrydningsprodukter nedbrydes inden når grundvandet i forbindelse med sprøjtning på ”befæstede og stærkt permeable arealer”.

At man godt må bruge pelargonsyre i fremtiden, men ikke glyphosat, skyldes, at glyphosat hører til kategorien af stoffer, som Miljøstyrelsen kategoriserer som et »ikke-let nedbrydeligt aktivistof«, og det er lige præcis de stoffer, som man vil gøre forbudt at anvende.

Der er endnu ikke sat dato på, hvornår partierne skal stemme om lovforslaget i Folketingssalen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle