Alternativet vil forbyde alle reklamer for sprøjtemidler

Forbrugere må ikke blive fristet af sprøjtemidler, lyder det fra partiet.

Alternativet har ad flere omgange været ude med riven i forhold til dansk landbrugs brug af diverse sprøjtemidler.

Nu vil partiet i et nyt forslag forbyde al branding af sprøjtemidler, så ukrudtsmidler til haven heller ikke længere er en del af reklamekataloget i diverse butikker og gartnerier.

Det skriver DR.

"Det her er et problem, der er større end vi som forbrugere eller haveejere kan vurdere", siger Alternativets miljøordfører Christian Poll.

Miljøstyrelsens seneste opgørelse viser, at der i 2016 blev solgt over 20 tons sprøjtemidler til privat brug. Heraf bruges langt størstedelen af midlerne til at bekæmpe ukrudt i private haver. Ukrudtsmidler udgjorde 88 procent af det samlede sprøjtemiddelsalg i 2016 ifølge Miljøstyrelsen.

Alternativet mener, at forbuddet skal indføres lig det, man kender fra cigaretter, hvor al reklame for tobaksvarer er forbudt.

"I dag kan man få en tilbudsavis ind fra sit havecenter, hvor der reklameres for et tilbud på round-up eller nogle andre sprøjtegifte og det får forbrugerne til at tænke at det helt i orden at bruge sprøjtegifte".

Hos Socialdemokratiet afviser man ikke forslaget, men erkender, at man hellere vil regulere yderligere.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle