Alternativet har præsenteret parties klimaplan med masser af nye krav til landbruget. Bl.a. kødafgift og forbud mod import af kunstgødning.
Landbruget skal inddrages langt mere i klimakampen, end regeringen lægger op til. Det mener Alternativet, der i dag fremlagde en klimaplan.
Et af forslagene i klimaplanen er en afgift på okse- og kalvekød på 17 kr. pr. kg. Det svarer til en pris på 88 øre pr. kg CO2.
Tanken er, at de klima- og miljømæssige omkostninger ved produktionen af fødevarer i højere grad afspejles i prisen på den mad, som forbrugeren køber.
L&F er imod
Ideen om en kødafgift vinder ifølge områdedirektør Niels Peter Nørring ikke gehør hos Landbrug & Fødevarer.
"Det er vi lodret imod. Vi mener, at markedet skal sætte prisen på produkterne. Skal man ud og klimaafgiftsbelægge er det en umulig opgave", siger han.
Nørring peger på, at der er utroligt mange ting, der influerer på klimaaftrykket af et produkt. Det kan være meget svært at gøre op på en entydig og korrekt måde.
"Hvad er forskellen på en dansk bøf og en bøf fra et andet sted? Hvordan ved man det, og hvordan gør man det op?", spørger han.
Landbrug har gjort meget
Niels Peter Nørring mener, at Alternativet får det til at se ud som om, landbruget intet har gjort og starter fra bunden.
"Det holder ikke. Vi har vist, at vi kan reducere udledningen af drivhusgasser og øge produktionen på en gang", siger han.
Han afviser desuden, at landbruget går fri i regeringens klimaplan, sådan som Alternativet siger.
"Det er på ingen måde korrekt. Der er en stor satsning på forskning og udvikling for at finde nye effektive virkemidler, så vi i fremtiden kan løse de store problemer", siger han.
Godt forslag om biogas
Forslaget om mere grøn biogas hilser Landbrug & Fødevarer velkomment.
"Mere grøn biogas er fornuftigt. Fremme af biogas i tung transport er også fornuftigt set med vores briller og vi støtter også at forslag om, at man skal understøtte det blå landbrug", siger Nørring.
Desuden undrer Niels Peter Nørring sig over ønsket om 100 procent økologi.
"Vi ønsker at fremme dansk landbrugsproduktion, også økologi. Men det leverer ikke på klimadagsordenen".
Han er også lodret uenig i, at hele landbrugsstøtten (hektarstøtten) skal lægges om fra direkte betaling til klimatiltag.
"Landbrugsstøtten gives, fordi der er så mange krav om, hvad god produktion er, som man skal leve op til", siger han.
Vent på viden
Med hensyn til Alternativets forslag om udtagning af lavbundsjorde og individuelle klimaregnskaber på bedrifterne, mener Landbrug & Fødevarer, krav på det område skal afvente, til man får forsket og udviklet på området.
"Man skal generere viden inden man går hårdt til værks", siger Niels Peter Nørring.
Endelig kritiserer L&F forslaget om at stoppe for import af foder og kunstgødning.
"I L&F er vi tilhængere af fri handel og af at ting produceres der, hvor det giver god mening. Vi går ikke ind for forbud, men vi vil gerne lave mere foder herhjemme fremadrettet", siger han.
Faktaboks
Andre forslag i udspillet, der involverer landbruget:
- Landbruget skal være 100 pct. økologisk og med minimal klimabelastning senest 2040
- Landbrugsstøtten skal omlægges fra enkeltbetaling til klimatiltag via landdistriktsprogrammet
- Landbrugsproduktionen skal være fossilfri inden 2030, derfor skal afgifstreduktionen på diesel fjernes.
- Der skal være færre husdyr, så landbruget kan reducere sin klimabelastning med 66 pct. inden 2040
- Lavbundsjorde skal ud af dyrkning
- Landbrug skal lave individuelle klimaregnskaber
- Landbruget skal stoppe for import af foder og kunstgødning
- Regeringen må ikke frede landbruget og lade dets drivhusgasudslip stige i 2030
- Der skal produceres mere grøn biogas
