Amerikansk landmand sad fast i maskine - skar ben af med foldekniv

En 63-årig amerikansk landmand valgte at skære sit ben af, da han sad fast i en kornsnegl.

Det var et valg mellem liv og død, da en 63-årig amerikansk landmand fik foden i klemme i en maskine. Det skriver Ekstrabladet.dk med henvisning til det amerikanske medie ABC.

Landmanden, der kommer fra den amerikanske stat Nebraska, var igang med at flytte korn op i en silo, da ulykken skete.

Manden fik sin fod i klemme i kornsneglen, et spiralformet rør, der bruges til at transportere kornet, og kunne ikke selv komme fri. Da maskinen begyndte at flå landmandens ben af, så han intet andet valg, end selv at skære benet af.

"Jeg trådte lige ned i den forbandede ting, og den holdt fast. Da jeg så det, tænkte jeg, det ser ikke godt ud det der", fortæller amerikaneren, der var alene på gården, til ABC.

Spiralen blev ved med at dreje, men heldigvis havde landmanden, hvis navn er Kurt Kaiser, en foldekniv på sig. Han skar selv sit ben over, og kravlede hen til nærmeste telefon.

Landmanden blev hentet af en helikopter og behandlet på et hospital. Han er nu tilbage på gården og venter på at få en benprotese.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle