Amerikansk mælkepris i stor stigning

Efter et fald er mælkeprisen atter i opadgående retning i USA.

Efter et par måneders fald er der atter fremgang at spore i den amerikanske mælkepris.

Fra september til oktober steg den gennemsnitlige mælkepris således med 13 procent til et niveau på cirka 2,82 kroner pr. kg.

Mælkeprisen er er opgjort af det amerikanske landbrugsministerium og er et gennemsnit på tværs af fire mælkepriser i USA. Her opdeles mælkeprisen efter om mælken anvendes til eksempelvis drikkemælk, smør eller osteproduktion. Mælkeprisen er korrigeret til et fedtindhold på 3,7 procent.

Mælkeprisen i USA har været yderst volatil i år. Ved årets indledning blev der betalt 2,9 kroner pr. kg og siden er mælkeprisen faldet, steget, faldet og nu altså steget igen.

Den gennemsnitlige mælkepris i årets første ti måneder er 2,62 kroner pr. kg.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle