Amerikansk plantefirma stormer frem på børsen

Amerikanske Beyond Meat, der producerer plantebaserede fødevarer, er årets mest vækstende nyintroducerede virksomhed på børsen i USA.

Plantebaserede fødevarer resulterer i skabelsen af mange nye virksomheder for tiden, og også etablerede fødevaregiganter som Danish Crown, der barsler med planteburgere inden årets udgang, er med på trenden.

Interessen for at investere i virksomheder, der bruger planter til fødevarer, er enorm.

Det bemærker en professor ved Columbia University, der i en artikel i Forbes fastslår, at børsintroduktionen af Beyond Meat er årets hidtil mest succesfulde, hvis man kigger på selskabets aktiekursudvikling.

For ifølge professor Panos Mourdoukoutas er Beyond Meats aktiekurs steget med knap 170 procent i de seneste tre måneder. Den kursudvikling overgår eksempelvis Bitcoin, der er ved at vinde frem igen og kun står for en fremgang på cirka 95 procent i samme periode.

Beyond Meats aktiekurs har på det seneste fået store hug, og det er ifølge professoren et udtryk for, at den plantebaserede virksomhed er i en startfase og endnu ikke tjener penge, men også at der står konkurrenter på spring til at kæmpe om markedet.

Eksempelvis tripper Impossible Foods i kulissen. Virksomhedens navn kom på manges læber, da det forleden kom frem, at fastfoodgiganten Burger King annoncerede et samarbejde med Impossible Foods og tilbyder burgeren Impossible Whopper.

Fødevaregiganten Tyson Food er angiveligt også på vej med deres bud på vegetariske retter.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle