Ammoniak diskuteret på Christiansborg: Landmænd taber penge ud af det blå

Fra politisk side er der stor interesse for at vide, hvilke konsekvenser de skærpede ammoniakkrav vil have for danske landmænd.

"Ammoniakloftet er et kæmpe problem, og for rigtig mange landmænd medfører det, at værdiansættelsen af deres bedrifter bliver langt, langt mindre. De står og er på bar bund, og hvis deres bedrifter og jorde pludselig bliver værdiløse, så skal de jo kompenseres eller have erstatning".
 
Sådan lyder meldingen fra Kvægformand Christian Lund, der, sammen med sektordirektør for L&F Kvæg Gitte Grønbæk, onsdag foretrådte for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg for at diskutere de fremtidige krav til landbrugets udledning af ammoniak tæt på næringsstoffattige naturområder.
 
Der er nemlig lagt op til, at politikerne endeligt skal beslutte sig for som en opfølger på 2016's Naturpakke, og L&F forventer lige, at politikerne arbejder på pakken lige nu.
 
Derfor var L&F’s kvægpinger mødt op for Miljø- og Fødevareudvalget med en række konkrete eksempler på, hvilke konsekvenser den nuværende ammoniakregulering har for en række landmænd.
 
”Vi har konkrete eksempler på, at landbrugerne får at vide af kreditinstitutterne, at de ikke kan få lov til at udvide. De kan jo ikke få lov at udvikle deres bedrifter, så længe der er usikkerhed om, hvorvidt der kommer et lovindgreb, som gør, at de skal mindske deres husdyrproduktion”, siger Christian Lund, der glæder sig over resultatet af mødet for udvalget.
 
”Der var stor interesse for konkrete eksempler, og udvalgets medlemmer stillede gode spørgsmål og bad om yderligere materiale. Så vi er tilfredse med dagens forløb og fortrøstningsfulde i forhold til at lande et godt resultat”, siger Christian Lund.

Der skal gøres noget nu

Han bakkes op af Gitte Grønbæk, sektordirektør for L&F Kvæg, der også deltog i mødet for udvalget.
 
”De er jo nødt til at møde sådan nogle som os for at vide, hvordan problemstillingen reelt set rammer de danske landmænd. Og det synes jeg lykkedes godt”, siger Gitte Grønbæk.
 
Hun håber og forventer, at udvalget nu tager bestik af situationen og de konkrete eksempler, så der kan laves en løsning, der er holdbar for de ramte husdyrproducenter i de næringsstoffattige områder.
 
”Vi håber simpelthen, at der kommer fokus på, hvad det betyder for de landbrug, hvor man i bund og grund fjerner grundlaget for, at de kan drive deres bedrifter videre. De får massive værditab, og derfor skal der gøres noget nu”, siger hun og forklarer, at det enten kan være i form af kompensation, eller at man simpelthen trækker området ud af paragraf 3-arealerne.

situationen for 300 bedrifter er kritisk

”Vi ved, at der er 300 husdyrbrug, som er i en decideret kritisk situation i forhold til produktionen, men hvor mange, der har planer om at udvide og den vej igennem bliver berørt af det, det ved vi ikke. Det er svært at vide, fordi det også er en kommunal vurdering”, siger hun.
 
”Vi skal selvfølgelig tilgodese både husdyrproduktion og naturen. Ingen tvivl om det. Men alt andet lige er det rigtig dyrt at beskytte al natur som paragraf 3-områder, og nogen kommer altså til at betale. I det her tilfælde er det meget nemt at vælte den omkostning over på de uheldige landmænd, der har en husdyrproduktion”, siger Gitte Grønbæk.
 
”Loven kom jo tilbage i 2011, så de landmænd der har købt bedrifter, jorde og udvidet før 2011 har jo handlet i god tro”.
 
Det er nu planen, at L&F vil følge op løbende på situationen og tage medlemmer af Fødevare- og Miljøudvalget ud på bedrifter, så de kan se konsekvenserne af lovgivningen i praksis og møde en del af de berørte landmænd.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle