Landbrug & Fødevarer har stævnet Miljø- og Fødevareklagenævnet for umuligt krav til svineproducent Steen Christensen.
"Jeg synes, det er totalt uretfærdigt, at de bare kan komme og lukke mig på grund af nogle få hundrede gram kvælstof. Det er fuldstændig ude i hampen".
Griseproducent Steen Christensen, Aalborg, har næsten ikke ord for sin harme. Han er ufrivilligt blevet centrum for en principiel miljøsag om de omdiskuterede regler om totaldeposition fra husdyrbrug til ammoniakfølsom natur.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har givet ham en frist på bare et år til at opfylde et umuligt krav om at udlede højst 200 gram N pr. hektar fra staldene med 4.600 slagtesvin.
Der ligger nemlig en lille, beskyttet egeskov i nærheden af hans gård ved Halkær Bredning ved Limfjorden. Den er plantet senere end de nærliggende landbrug, men er kategoriseret som ammoniakfølsom natur.
"Den står fint og flot. Den egeskov fejler ikke en pind", siger Steen Christensen.
Maks. 200 gram
I husdyrlovgivningen fra 2011 blev der fastsat et krav om totaldeposition af ammoniak fra husdyrbrug til følsom natur.
De betyder, at der til naturområderne ved Steen Christensens gård højst må udledes 200 gram kvælstof pr. hektar. Steen Christensens slagtesvin udleder i følge Miljø- og Naturklagenævnet 800 gram N pr. hektar. Altså på papiret fire gange for meget. Kommunerne skal dog tage hensyn til den forventede restlevetid for husdyrproducenternes staldanlæg, når de fastsætter frister for, hvornår reglerne om totaldeposition skal være opfyldt. Aalborg Kommune mener, at Steen Christensens stalde har en restlevetid på 15 år fra en renovering i 2015 - altså til 2030.
Han selv og hans konsulent mener, de kan holde meget længere, og derfor påklagede han kommunens frist til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Men klagenævnet har tolket reglerne anderledes og mener, at staldene fra hhv. 70erne og 90erne allerede nu skal opfylde reglerne for totaldeposition - dog med frist til udgangen af 2021.
Det er den afgørelse, Landbrug & Fødevarer har stævnet klagenævnet for. L&F mener, at nævnet har anvendt lovgivningen for restriktivt og bør anlægge en konkret vurdering af Steen Christensens stalde.
"For Steen Christensen er det et spørgsmål om at kunne fortsætte sin drift. Samtidig er sagen principiel, og vi ved, at mindst 100 sager afventer udfaldet", siger chefjurist i Landbrug & Fødevarer, Charlotte Lynæs.
"Regnearkstyranni"
Carl Chr. Pedersen, formand i Agri Nord, bakker op om sagen: "De her eksempler på regnearkstyranni om få gram kvælstof er spild af gode skatteyderkroner og lægger gift for landmænds motivation til at gøre noget for naturen. Lovgivningen må laves om".
"Jeg forstår ikke, at vores samfund har råd til at lukke sådan én som mig, når vores slagterier skriger på mine 30.000 grise. Der er snart ingen landmænd, der tør grave et vandhul eller plante en skov. De naturregler er gået over gevind", siger Steen Christensen.
L&F har bedt om at få sagen henvist til Landsretten i Viborg.
Faktaboks
L&F kører principsag
- L&F har efter beslutning i primærbestyrelsen taget Steen Christensens sag som principsag. Den berører 100-300 andre husdyrbrug.
- De er låst af regler fra 2011 om totaldeposition fra husdyrbrug til følsom natur.
