Analyse: Uden EU-støtte er rewilding billigere end traditionel naturpleje

Omkostningerne ved rewilding af naturområder kan være betydeligt mindre end ved traditionel naturpleje, men EU's landbrugsstøtteordninger skævvrider konkurrencen. Det er konklusionen i den økonomiske analyse, som Københavns Universitet har stået i spidsen for.

Rewilding og indsættelsen af større græssende dyr som bisoner, elge og krondyr i de 13 store naturnationalparker, som det er besluttet at oprette i Danmark, er blevet et hedt debatemne. 

Blandt andet frygter flere foreninger at motionister og besøgende vil holde sig fra områderne med de store dyr. Et af argumenterne mod rewilding har også lydt, at det er dyrt. 

Det argument slår København Universitet dog luften ud af. Universitetet har stået i spidsen for en større økonomiske analyse, der sammenligner omkostningerne ved rewilding i store sammenhængende naturområder med den type naturpleje, der er mest udbredt i dag: Ekstensiv landbrugsdrift med køer eller får gående på græsarealer.

Analysen viser, at omkostningerne svinger fra område til område, men at rewilding er markant billigere end traditionel naturpleje, hvis man renser tallene for de nuværende EU-tilskud.

"Kigger man på de økonomiske omkostninger, kan rewilding være den samfundsmæssigt mest effektive måde at få naturgenopretning på. Og renses tallene for EU-tilskud, er billedet i klart favør til rewilding", siger lektor Jesper Sølver Schou fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Derudover peger mange studier ifølge KU også på, at rewilding er en biologisk mere effektiv forvaltningsmetode.

EU-støtte skævvrider konkurrencen

Uanset om man vælger at forvalte et naturområde gennem rewilding eller traditionel naturpleje i form af ekstensivt landbrug, giver det en negativ indtjening, viser analysen fra København Universitet.

Men hvor EU's landbrugsstøtteordninger kompenserer for omkostningerne ved den landbrugs-baserede pleje, støtter EU ikke initiativer som rewilding. Dermed skaber EU-støtten, der udgør hovedfinansieringen af naturbevarelse i Danmark, en skæv konkurrence mellem de to typer forvaltning, påpeger Københavns Universitet i analysen.

"Fordi EU's tilskudsordninger favoriserer landbrugsbaseret naturforvaltning, er det meget svært for andre typer af forvaltning at konkurrere. Og dermed er det både for den private lodsejer og for de statslige forvaltere mere fordelagtigt at fortsætte med ekstensiv landbrugsdrift, selvom rewilding både videnskabeligt og socioøkonomisk kan være en bedre løsning", siger Jesper Sølver Schou.
 
Forskerne har analyseret omkostningerne for fire scenarier i Danmark, som potentielt kunne være store sammenhængende naturområder: Rebild Bakker, Mols Bjerge, Nørlund Plantage og Harrild Hede samt Saltbæk Vig. 
 
Der findes dog også eksempler på, at rewilding er en billigere løsning, selv når man medregner EU-støtten. Det gælder eksempelvis sommergræsning, som i dag er en af de mest udbredte typer af naturpleje i Danmark. Her viser analysen, at rewilding kan føre til omkostningsbesparelser i alle fire ovenstående områder, hvis man skulle vælge at lave store sammenhængende naturområder.
 
En anden central pointe i analysen er, at det betyder meget for omkostningerne, hvordan jordens bruges i forvejen. Er der intensivt landbrug eller skovbrug på et område, er det dyrt at lave det om til et naturområde, da tabet ved ophør af eksempelvis landbrug er relativt stort.

Faktaboks

  • Analysen er den første systematiske økonomiske analyse af forskellige forvaltningsmetoder for store sammenhængende naturområder.
  • Analysen blev oprindeligt foretaget som en myndighedsopgave for Naturstyrelsen. Den er nu publiceret som videnskabelig artikel i tidsskriftet Ambio. Analysen er lavet i samarbejde med biologer fra Aarhus Universitet.
  • De fire scenarier, der er blevet undersøgt - Rebild Bakker, Mols Bjerge, Nørlund Plantage og Harrild Hede samt Saltbæk Vig - er udvalgt ud fra deres forskellighed i habitattyper og nuværende aktiviteter. Skov udgør en stor del af arealet i to af scenarierne, mens de to øvrige scenarier er kendetegnet ved mere åbent land.
  • Rewilding går ud på at fremme økosystemer med mere biodiversitet ved at genoprette naurlige processer. Det indebærer, at man udsætter nøglearter i form af store planteædere som fx bisoner, elge og krondyr i store sammenhængende naturområder, der i videst muligt omfang skal forvalte sig selv.
  • Naturpleje i form af ekstensiv græsning foregår enten ved, at man har husdyr på græs i sommerhalvåret og i stald i vinterhalvåret, eller ved at dyrene står på græs året rundt. Ifølge analysen mindskes omkostningerne, hvis man skifter fra sommergræsning til helårsgræsning, og endnu mere, hvis man skifter fra helårsgræsning til rewilding.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle