Analytikere: Amerikanske tilsåningsdata overskygger USDA-rapport

Blot 30 procent af de amerikanske majsarealer tilsået, hvilket begynder at blive alvorligt.

Handelskonflikten mellem USA og Kina blev i går optrappet, da Kina valgte at svare igen på de amerikanske toldforhøjelser.

Fra d. 1. juni vil Kina hæve toldsatserne på amerikanske varer for 60 mia. dollar.

Eskaleringen blev ikke taget godt imod af finansmarkederne der prompte reagerede med et kraftigt nedadgående pres på risikofyldte aktiver.

Det skriver Jyske Markets.

Aktiemarkedet blev selvsagt hårdt ramt, men råvaremarkederne var ingen undtagelse. Der var brede fald til industrimetallerne, hvor Kina står for omtrent halvdelen af det globale forbrug, mens også afgrøderne fortsatte fortsætte sin nedtur fra sidste uge. 
 
Sojakomplekset er enormt eksponeret mod det kinesiske importforbud af amerikanske sojabønner, og med den seneste toldforhøjelse, og risikoen for yderligere pålægning af told på kinesiske varer, er der formentligt lange udsigter til at Kina igen importerer amerikanske bønner, i et forsøg på at bløde op i forhandlingerne.

Fredagens estimater for den amerikanske sojaproduktion for kommende sæson, blev estimeret til 113 mio. tons, og selvom det er et kraftig reduktion i forhold til denne sæson, så skal det ses i lyset af et ugunstigt prisniveau.

De seneste tilsåningsdata fra amerikanske USDA blev offentliggjort i går, og de viste at blot 30 procent af de amerikanske majsarealer er tilsået per i søndags, mod 23 procent i ugen forinden.

Med halvdelen af maj-måned bag os, begynder forsinkelserne at blive mere alvorlige. Som tidligere nævnt kan der forventes udbyttereduktioner for majs sået efter medio maj, og de lave priser på sojabønner betyder, at et skifte fra majs til sojabønner ikke længere er så attraktivt som tidligere.

De svage tilsåningsdata overskyggede sidst på dagen fredagens prisnegative WASDE-rapport, og førte ud på aftenen prisstigninger med sig til majsen. Sojabønnerne handlede kortvarigt under 8 dollars pr.bushel, men rettede sig sidst på dagen og lukkede i overkanten af 8 dollars pr. bushel.

Hvedemarkedet var dagens vinder med prisstigninger i Chicago på 2,5-3 procent på overraskende stærke eksportinspektioner. Et forhold som kan understøtte den europæiske hvede en smule i dag.

Men den europæiske hvede halter fortsat efter den amerikanske på konkurrenceevnen, og det vil tage toppen af stigningspotentialet. Med baggrund i USDA’s hvedeestimater for kommende sæson, bør der på ny høst være en bund i Matif omkring 165-170 euro pr. ton for nuværende.  

Olien påvirket af handelskrig

I markedet for vegetabilsk olie, har handelskrigen også sin indvirkning.

Estimaterne om et lavere kinesisk forbrug af sojabønner, kombineret med at amerikansk biodiesel er på den kinesiske liste af produkter, som kan se frem til en importafgiftsforhøjelse fra 10 procent til 25 procent, presser sojaolien lavere.

Samtidig lider også den canadiske canola også under importforbud, og denne sammensurium af negative nyheder opretholder et stærkt pres blandt oliefrøene. På den lidt længere bane kan kinesisk importforbud af amerikansk biodiesel dog medføre et øget behov for import af øvrige vegetabilske olier såsom palmeolie og raps. 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle