Analytikere: De amerikanske svinefutures i vilde prisstigninger

De amerikanske svinefutures viser tegn på en decideret katastrofe. Canadisk canola indkasserer største prisfald i to år Efter lang tids spekulationer køber Kina amerikansk majs. Det skriver Jyske Markets i mandagens afgrødekommentar.

De amerikanske svinefutures begynder at vise voksende tegn på en decideret svinekatastrofe i Kina.

Den afrikanske svinepest i Kina blev for første gang rapporteret i Kina i august sidste år og senest har de kinesiske myndigheder rapporteret, svinebestanden er faldet omkring 15 procent, et fald der er større end bestanden i hele Nordamerika.

Tidligere på måneden annoncerede Kina dets tredjestørste ugentlige køb af amerikansk svinekød nogensinde, og det fik for alvor psykologien i markedet til at vende, og efterfølgende er de amerikanske svinefutures steget med næsten 27 procent på 15 dage.

Det skriver Jyske Markets.

Og udbruddet af afrikansk svinepest får utvivlsomt effekt på det kinesiske forbrug af bl.a. soja. Rabobank estimerede i sidste uge at den kinesiske crush af sojabønner i indeværende 18/19 sæson kan være reduceret med 5 mio. tons til 85 mio. tons.

Effekten ses også på importen som estimeres til 86 mio. tons mod 94 mio. tons i 2017/18. På den korte bane ventes forbruget af sojaskrå ikke at blive ramt af den fulde effekt, fordi det lavere udbud og de højere priser vil få producenterne til at fede slagtesvinene yderligere op, inden de sendes på slagteriet.

På den lidt længere bane er det derimod svært at ikke at se, hvordan den lavere kinesiske svinebestand, vil smitte af efterspørgslen af blandet andet sojaprodukter.

Kina køber amerikansk majs

Efter lang tids spekulationer annoncerede USDA fredag salg af 300.000 tons majs til Kina, der er det første større salg af amerikansk majs til Kina i en årrække.

Salget ydede fredag støtte til de amerikanske majspriser, der var et af de få lyspunkter i fredagens afgrødehandel i Chicago og sluttede dagen med en stigning på en halv procent.

Samtidig forlyder det at Kina kigger på at føje yderligere handler til den kommende tid.

Største prisfald i to år

Den canadiske rapsvariant canola, fik fredag en ny streg i regningen, og indkasserede sit største daglige fald i mere end to år, efter canadiske eksportører bekræftede at dets største køber, Kina, har stoppet alle canadiske forsendelser af oliefrøene, efter påstande om at de canadiske laster var ’forurenet’.

Tidligere på måneden blev det bekræftet laster fra Richardson International blev suspenderet, men det forbud har nu bredt sig til samtlige canadiske eksportører.

De canadiske myndigheder proklamerer imidlertid at de fortsat ikke har fundet beviser på, at lasterne skulle være inficeret af skadedyr og lignende.

De store prisfald satte sit præg på de europæiske rapsfrø der også lukkede lavere.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle