Analytikere forventer rekordstor brasiliansk sojabønnehøst

AgroConsult forventer rekordstor brasiliansk sojabønnehøst, og så har amerikansk frost sendte hveden op.

Donald Trump holdt i går en længe ventet tale for Economic Club of New York.

Mens talen ikke bragte meget nyt med sig i forhold til en mulig ’fase 1-aftale’ med Kina i forbindelse med deres handelsforhandliner, som Trump bekræftede meget snart kan ske, så var Trump samtidig meget klar i spyttet omkring konsekvenserne, hvis Kina endnu engang løber fra aftalen – nemlig nye toldforhøjelser.

Det skriver Jyske Markets.

I sojamarkedet er man efterhånden vant til divergerende og utydelige udmeldinger, og priserne på bønnerne var på den baggrund uændret.

Det sydamerikanske vejr udvikler sig overvejende favorabelt, men dele af Argentina har dog behov for yderligere nedbør for ideelle betingelser. AgroConsult satte i går deres forventninger til den
brasilianske sojaproduktion til rekordhøje 124 mio. ton mod 118 mio. ton sidste år.

Samtidig forventer de en eksportandel til Kina på 57-60 mio. ton, som dog kan falde til 53 mio. ton i tilfælde af en kinesisk/amerikansk handelsaftale falder på plads.

Frost giver højere pris på hvede 

Short covering fra fondene sendte i går den amerikanske hvede højere på bekymringer om lave temperaturer henover det sydlige og vestlige ’plains’. De lave temperaturer skabte risiko for, at frost lokalt kan have resulteret i skader på de nyligt sået vinterhvedeafgrøder.

Mens fondene besidder en relativ neutral nettoposition i Chicago-hveden, så forholder det sig anderledes i Kansashveden, hvor de holder en større mængde solgte positioner på omkring 34.000 kontrakter.

Kansas-hveden er solgt godt i bund og handler aktuelt med en betydelig rabat til Chicago-hveden. Det var da også i Kansas-hveden, den primære short covering fandt sted, men stigningerne var med til at supportere resten af hvedemarkedet. En anden faktor der var med til at understøtte den amerikanske hvede var de ugentlige eksport inspektioner, der for overraskede positivt med over en halv million ton.

De amerikanske FOB-priser i hveden begynder at nærme sig noget der er konkurrencedygtigt på dele af
verdensmarkedet, men er fortsat den dyreste oprindelse sammenholdt med europæiske og russiske oprindelser. De russiske priser er faldet adskillige uger i træk, efter at have gået enegang med prisstigninger mens de europæiske prisstigninger er stagneret. Det betyder at den europæiske hvede fortsat er billigst med 203-204 dollar/ton, mod russiske oprindelser på 209 dollar og amerikanske omkring 213 dollar.

Efter de amerikanske børser lukkede, nedjusterede USDA i går de amerikanske vinterhvedekonditioner med 3 procentpoint til 54procent i kategorien god/meget god, mens analytikerne havde ventet uændrede konditioner.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle