Analytikere: Ingen nervøsitet forud for WASDE-rapport

Der afventes tirsdagens WASDE - rapport og fondene indikerer selvsikkerhed forud for aftens rapport Forventninger om lave malaysiske palmeolielagre sender priserne højere.

April måneds WASDE-rapport bliver offentliggjort tirsdag aften, og her vil rapporten indarbejde den amerikanske kvartalsrapport fra forrige uge.

Det betyder, at den største ændring for majs sandsynligvis vil være en tilpasning af et lavere amerikansk foderforbrug som vil blive tillagt slutlagrene.

Ændringerne i den globale hvede- og sojabalance bør være uden de helt store overraskelser, med den sydamerikanske høst der er godt i gang, som rosinen i pølseenden for denne sæson.

Det skriver Jyske Markets i tirsdagens afgrødekommentar.

Fondene er fortsat massivt short i både majs, hvede og sojabønner, men der var ikke meget nervøsitet at spore i markedet i går, med afdæmpede udsving, og dermed heller ikke synderlige tegn på at fondene lukkede betydelige kontrakter forud for rapporten.

Endnu et tegn på at der ikke er forventninger om de helt store overraskelser i aftens rapport, inden det for alvor gør løs med næste måneds WASDE-rapport, hvor estimaterne for den globale forsyningsbalance offentliggøren for den nye sæson.

Amerikanske lanmænd udfordret af sne

I det amerikanske Midtvesten hvor landmændene forsøger at komme i gang med forårsarbejdet med såning af majs og soja, udfordres mange af fortsat snedække, som senere giver risiko for oversvømmelser når det smelter.

Med allerede våde jordbundsforhold samt oversømmede floder og vandløb, vil det bidrage til yderligere at komplicere og forsinke forårsarbejdet.

Trods udfordringerne er det svært at spore de store prispositive bevægelser i markedet i øjeblikket.

Vårhveden som burde lukrere på oversvømmelserne presses af udsigten til større canadiske lagre. Majsen holder sig uændret på baggrund af større amerikanske slutlagre for indeværende sæson, og sojakomplekset er gået helt i dvale, mens der afventes nyt om en handelsaftale mellem USA og Kina.

Dertil meldes der om gode sojaudbytter i det centrale Argentina, som ifølge Cordonnier ventes at kompensere for lavere udbytter i de mere sydvestlige egne. På den baggrund hævede Michael Cordonnier i går forventninger til den argentinske sojaproduktion til 55 mio. tons, en lille opjustering på en mio. tons fra tidligere.

Vinterhveden indkasserer prisfald

Vinterhveden i Chicago måtte mandag også indkassere prisfald og her i den tidlige handel fortsætter den negative stemning efter de amerikanske hvedekonditioner efter luk blev offentliggjort og viste fremskridt i forhold til sidste uge på fire procentpoint til 60 procent i kategorien god/meget god.

Blandt de vegetabilske olier er der en smule spænding forud for i morgen, hvor de Malaysiske lagre offentliggøres, og som vi omtalte i kommentaren i sidste uge, ventes tallene at være prispositive. Ifølge estimater fra 11 analytikere ventes de malaysiske lagre at falde til det laveste niveau siden oktober.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle