Analytikere: Massive amerikanske majsarealer i farezonen for ikke at blive sået

I de amerikanske medier snakkes der meget om ’Prevent Plant’, og den russiske hvedeeksport er mere eller mindre gået i stå på gammel høst.

Efter over en uges nærmest uafbrudte stigninger, var der fra åbningen onsdag udsalg på de globale afgrøde-stigninger.

Stemningen var fra morgenstunden negativ, blandt andet hjulpet af rygterne om en støttepakke, der var på vej til de amerikanske landmænd, som tirsdag eftermiddag og aften sendte afgrøderne lavere under en heftig omsætning.

Det skriver Jyske Markets i dagens afgrødekommentar.

Henover tirsdagens handel blev der samlet omsæt 1 mio. majskontrakter i Chicago. I løbet af dagen tyede det på, at fondene var tilbage i markedet for at inddække nogle af deres massive shortpositioner, og det skubbede sojakomplekset og majs i grønt, mens hveden forblev i negativ territorie såvel på Matif som i Chicago. 

Majsarealer i farezonen

I de amerikanske medier snakkes der meget om ’Prevent Plant’.

Ordet dækker over manglende evne til at så den angivende afgrøde, med det rette udstyr på et forsikret areal, efter en given dato. Prevent Planting er netop tilfældet for den amerikanske majs, hvor det våde vejr i store dele af det amerikanske majsbælte gør det umuligt at tilså markerne.

Har man tegnet forsikringen, og ugunstigt vejr af den ene eller anden grund ikke giver mulighed for at tilså sine marker, kan der i stedet gøres krav på en forsikringserstatning. Som tiden går og vejret forhindrer såarbejdet, vil antallet af majsarealer, der ikke når at blive sået, formentlig stige.

Estimaterne spænder bredt og private estimater lyder i øjeblikket på 3,5-10,0 mio. acres. Omregnet til noget, vi kan forholde os til, svarer det til mellem 15-43 mio. tons, ved udbytter på 170 bushels/acre.

Til sammenligning producerede USA sidste år 366 mio. tons, mens maj-estimatet fra USDA for indeværende sæson lød på knap 382 mio. tons, men med estimerede udbytter på 176 bushels/acre.

En stor nedjustering af den amerikanske majsproduktion lægger derfor i kortene for den kommende WASDE-rapport i næste måned. Majspriserne i Chicago har mødt modstand ved 4,00 $/bushel, men med mindre vejrprognoserne pludselig ændret sig at tegner til bedre vejr, så er fundamentalerne fortsat prisunderstøttende.

Man kigger også på vejret i sojamarkedet

I sojamarkedet er fokus også skiftet fra handelsforhandlingerne, som synes at ligge stille, til vejrudviklingen i Midtvesten, og forventningerne til arealer og udbytter.

Imidlertid ser den kinesiske efterspørgsel ud til total at have vendt sig mod Sydamerika, hvor priserne viser stigende takter.

Der udover udvides præmierne til noteringerne i Chicago, som nu er over 1 $/bushel på den nære termin, stigende frem mod august hvor præmien er oppe i 1,22 $/bushel.

Russisk eksport aftager

Kigger vi på gammel høst, som stadig er aktuel lidt endnu, så viser russiske tal, at landets eksport aftager kraftigt på svage forsyninger, skriver analytikerne.

For sæsonen er der eksporteret 33 mio. tons, og dermed er der ikke udsigt til, at USDA’s estimat på 37 mio. tons opnås med blot 1½ måned tilbage, rapporterer SovEcon.

Den svækkende russiske eksport, bekræfter også de sensete ugers stærke eksportinspektioner ud af USA, som har været utraditionelt høje, årstiden taget i betragtning.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle