Anderledes "udbytte" overraskede hobbylandmand

Der var ekstra sager at høste, da Per S. Mortensen på 59 år skulle igennem hveden ved Roskilde i sin Dronningborg 4500.

Det kan være lidt af en udfordring at bo, og samtidig dyrke jord, tæt på bebyggelse som i Trekroner, øst for Roskilde.

Sådan beskriver Per S. Mortensen en dag i august, da han i sin Dronningborg 4500 fra 1985, pludselig hørte noget knas og støj, mens han tærskede vinterhvede.

"Jeg tænkte, om det kunne være et blinklys fra en lastbil, der måske havde tabt det. Så lukkede jeg stenfælden op, og så kom der et hjul ud af klappen", siger Per S. Mortensen på 59 år.

Det viste sig, at et løbehjul og en sort bold var blevet efterladt på marken og måtte lade livet, da Per S. Mortensen fik det tærsket godt igennem. Dog fandt han kun det ene hjul og mangler stadig styret.

"Det kan være, det kommer, når jeg skal så hvede igen. Jeg oplever af og til, at børnene leger i marken, men jeg synes, de er søde. Det er en del af at bo op ad en by. Jeg fandt også engang et kondom", siger han og griner.

Nostalgi i Dronningborg

Heldigvis kom der ingen skader på mejetærskeren, og da han havde tømt stenfælden, fortsatte han høsten. Mejetærskeren har han haft i 24 år siden 1995.

"Så længe det kører, så er der ikke grund til at købe noget nyt. Det er lidt fjollet med egen mejetærsker, når jeg ikke har et større landbrug, men der er noget nostalgi bag", siger han og tilføjer, at høsten er gået over al forventning.

Til hverdag arbejder Per S. Mortensen som projektchef i et byggefirma og har i alt 13 hektar med vinterhvede og raps. Gården og jorden købte han af sine forældre for cirka 27 år siden.

"Jeg er ikke landmand, men jeg har altid haft interesse for landbruget. Når jeg kom hjem fra skole, skulle jeg altid ud og køre traktor, så det blev en del af min livsstil", fortæller han.

Med de indsendte fotos deltager Per Skovbæk Mortensen i konkurrencen 'Skyd Høsten Bedst' .

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air drone til en værdi af 7850 kr.: www.landbrugsliv.dk

Faktaboks

Sådan gør du

Skyd høsten bedst:

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

Hver uge kåres en ugevinder, der vinder en skyd-høsten-lagkage. Alle disse billeder deltager i konkurrencen om hovedpræmien, der er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.

Blandt alle yderligere indsendere trækkes lod om en iPad WiFi 32GB til værdi 2.280 kr. samt 5 x 1 valgfrit årsabonnoment på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.114 kr.

Skyd bedste video:

Skyd bedste høstvideo og vind et GoPro Hero6 kamera, værdi 2.590 kr.

Du kan deltage i alle konkurrencerne her:

www.landbrugsavisen.dk/skyd-2019

Emneord

Skyd Høsten 2019 , Top2

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle