Andreas følger høsten: Drømmer om at vinde konkurrencen

Hvert år når høsten går i gang, er det Andreas Falks vigtigste mission at få skudt det perfekte billede, som han indsender til LandbrugsAvisens Skyd Høsten konkurrence.

31-årige Andreas Falk er ikke selv landmand, og han har heller ingen baggrund i landbruget, alligevel har han altid haft en dyb interesse for især høsten.

Det er femte eller sjette år, han sender billeder ind til Skyd Høsten konkurrencen. Billederne er hvert år fra hans færd rundt på Bornholm, hvor han følger landmændenes høst fra start til slut.

"Jeg har fulgt med, siden jeg kunne gå og stå faktisk. Det har bare altid interesseret mig rigtig meget. Jeg har også både angst og adhd, hvor høsten nærmest er min medicin - høsten er min måde at slappe af på", siger Andreas Falk.

Der er bare noget helt specielt over at gå rundt og kigge på de flotte gule rapsmarker, dufte til den nyhøstede halm og falde i staver over de store mejetærskere, der tager store bidder af afgrøderne, forklarer Andreas Falk.

Årets fotoskud er af vårbyghøsten

I år har Andreas Falk fået taget et billede af, at de på bedriften Simblegaard ved Klemmenesker er i gang med at høste vårbyg.

Han har tænkt over motivet i billedet, hvor han både har fået en arbejdssom mejetærsker, en vindmølle og en anelse af Sverige med i horisonten, fortæller han.

"Jeg har en drøm om at investere i et rigtig godt kamera, så jeg kan få taget et rigtig flot billede , som jeg kan vinde Skyd Høsten på", siger Andreas Falk.

Lige om hjørnet må Andreas Falk dog tage en lille pause fra at følge lige så intenst med i årets høst, for han skal være far for allerførste gang.

Selvom det i første omgang bliver en periode med nogle lidt andre ting at se til, har hans kæreste dog lovet, at der godt kan blive tid til nogle gåture i høstlandskabet.

Med det indsendte billede deltager Andreas Falk i 'Skyd Høsten bedst'.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din viden om høstsikkerhed i høstquizzen og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air 2 drone til en værdi af 7.990 kr. Prøv høstquizzen her: www.landbrugsliv.dk

Faktaboks

Skyd høsten bedst:

  • Præmien er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.
  • Ugevindere får tilsendt en stor Skyd høsten-lagkage, værdi 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om en Beolit 17 ultimativ bluetooth-powerhøjtaler til værdi af ca. 4.000 kr.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller Traktortech, værdi op til 1.492,50 kr.

Skyd høsten først:

  • Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et SuperGavekort til GoGift, Danmarks største gaveportal på 800 kr.
  • Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.

Skyd bedste video:

  • Skyd bedste høstvideo og vind en Apple IPhone 11 Pro 64GB til værdi af ca. 8.499 kr.
  • Videoen må maks. være 6 minutter lang og må ikke indeholde musik, du ikke har rettigheder til.

Sådan deltager du:

Emneord

Skyd Høsten 2020

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle