Angreb bekræftet: Det var ulv der dræbte og skambed 14 får i Nordtyskland

DNA-prøver viser, at det er en ulv, der har angret og skambidt 14 får i Nordtyskland.

Det var en ulv, der for nylig stod bag angrebet på i alt 28 får i Slesvig-Flensborg Amt og Nordfrisland. Det skriver Jydske Vestkysten

I slutningen af november blev en række besætninger med får angrebet i perioden mellem 17. – 20. november. Ni af fårene blev dræbt på stedet, og fem får var så medtagede efter bid i struben eller benene, at de måtte aflives.

Nu har de slesvig-holstenske myndigheder bekræftet, at DNA-prøver viser, at det var en ulv, der stod bag angrebet. 

- For fåreavlerne er det en enorm belastning, at en ulv kunne være på spil i regionen. Langt de fleste har ikke mulighed for at sætte deres dyr på stald for at beskytte dem, siger fåreavler Christian Paulsen, der selv ikke har foder nok til at holde alle sine får i stald vinteren over til Jydske Vestkysten. Han er en af de avlere, der mistede flest får ved det seneste angreb. 

At DNA-prøverne kunne bevise, at det var en ulv, der stod bag angrebene er dog en lille trøst, da det betyder, at han kan se frem til en erstatning for sine tabte dyr.

Den første ulv i nyere tid viste sig i Slesvig-Holsten i 2007.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle