Anima klar til at genoverveje dusør på 500.000 kr. for kamera-stald

Anima er klar til at overveje om vestjysk kyllingestald med overvågning døgnet rundt er nok til at udløse i hvert fald en del af en dusør på 500.000 kroner. Foreningen lover i hvert fald at støtte godt formål.

I november sidste år udlovede Anima 500.000 kroner til den kyllingeproducent, der ville sætte kameraer op i sin stald og lade dyreværnsforeningen få fuld og fri adgang til at følge og dokumentere dyrene i stalden.

Landbrug & Fødevarer takkede ja til dusøren, men samarbejdet kom aldrig i stand, blandt andet fordi man var uenig om betingelserne for besøg i stalden.

Men nu er der alligevel håb for, at i hvert fald en del af dusøren når frem til Julemærkefonden, som L&F havde besluttet at donere beløbet til.

For i kølvandet af Animas forespørgsel vil L&F tirsdag sætte gang i en livestream fra slagtekyllingeproducent Solveig Nørmarks stald ved Struer. Tirsdag eftermiddag bliver der nemlig leveret ca. 32.000 slagtekyllinger af racen Ross 308, og de næste 35 dage kan alle følge kyllingernes vækst og liv i stalden.

Et initiativ som Anima er spændt på at følge, lyder det fra kommunikationschef Thorbjørn Schiønning.

"Hos Anima følger vi spændt med på at se hvor god kvaliteten bliver af det setup Landbrug & Fødevarer har sat op", siger han i en skriftlig kommentar til landbrugsavisen.dk.

Derfor er organisationen også klar til at genoverveje, om dele af dusøren alligevel er fortjent.

"Mht. dusøren så har vi besluttet os for at lave en helhedsvurdering af hvor godt forholdene bliver dokumenteret i forhold til de kriterier vi oprindeligt satte op, da vi udlovede dusøren på en halv million. Den vurdering laver vi efter streamingen er færdig", lyder det fra dyreværnforeningen. 

Lover at støtte

Oprindeligt ønskede Anima sig "fri adgang til at dokumentere forholdene" fra kyllingerne indsættes til de indsamles og køres til slagteriet. Foreningen ville have mulighed for at montere kameaer i stalden, men også at invitere journalister ind og se forholdene i stalden. 

Og det er det sidste, der har delt vandene. Det udgør nemlig en for stor sundhedsmæssig risiko for dyrene, mener L&F.

"Vi havde bedt om fri adgang til både os og journalister til at filme inde i stalden, også de sidste dage i deres levetid, hvilket er noget af det vigtigste at dokumentere. Så når vi ikke selv har mulighed for at komme helt tæt på dyrene og filme alle dage, så er vi jo et godt stykke fra hvad vi annoncerede efter", siger Thorbjørn Schiønning.

Det er blandt andet ætsninger på benene, halthed og døde kyllinger, som foreningen er usikker på, om man ville opdage ved blot kameraovervågning.

"Dog vil jeg sige, at vi mener, at initiativet er med til at vise produktionen i et vist omfang, og det er meget positivt, og derfor kan jeg godt love, at vi kommer til at støtte julemærkehjemmene med et beløb – det er dog for tidligt for os at sige, hvor meget det bliver på nuværende tidspunkt", siger Thorbjørn Schiønning.

Han understreger dog, at Animas oprindelige tilbud om 500.000 kr. stadig står ved magt til den avler, der vil give foreningen og journalister helt fri adgang til at filme i stalden.

Pengene er ikke afgørende for, at man har valgt at åbne op for videoen fra stalden, fortæller Martin Hjort Jensen, formand for L&F Fjerkræ. Nu håber han blot, at Anima gør som deres samvittighed.

"Da Anima ført foreslog at give de 500.000, var min første tanke, at vi skal da ikke have penge for at vise vores produktion frem - men vi går da gerne med på den, når det kan gå til Julemærkefonden", siger han.

"At Anima gør det til en vurderingssag, om vi gør det godt nok, det kan man jo synes om, hvad man vil. Vi viser vores produktion frem, og så må de afgøre, hvad de har samvittighed til", siger han, der selv har en kyllingeproduktion ved Vejle.

(Artiklen fortsætter under billedet)


Anima udloddede i november 2021 500.000 kroner til den avler eller organisation, der ville lade dem få fuld adgang ti lat dokumentere forholdene i stalden. Grafik: Anima

Mangler oplysning

Initiativet med kamera i stalden skal være et indspark til debatten om opdræt af danske kyllinger, da flere supermarkedskæder den seneste tid har meldt ud, at de vil udfase den almindelige danske kylling i dele af deres sortiment og i stedet kun sælge langsomtvoksende kyllinger.

Blandt andet har Saling Group meldt ud, at hurtigvoksende kyllinger i løbet af 2022 vil blive taget ud af det faste, ferske sortiment i Netto, Føtex og Bilka, og senest har også Rema 1000 helt valgt at udfase Ross 308-kyllingen.

Og der er brug for oplysning. Det mener også L&F, efter man har set resultatet af en forbrugerundersøgelse, som organisationen fik lavet og udgivet i december.

Undersøgelsen, hvor 1023 danskere mellem 18-70 år deltager, viser nemlig blandt andet, at kun 32 pct. af de adspurgte tror, at slagtekyllingerne har nem adgang til foder og vand. Selvom det gør sig gældende for alle produktioner. 

"Noget tyder derfor på, at der i høj grad er brug for mere kommunikation om faktiske forhold i den danske produktion", står der i rapporten

Coop og Rema 1000 har begge tidligere har afvist at lade Anima dokumentere forholdene i de stalde, hvorfra deres kyllinger opdrættes.

Vil du have et kig ind i stalden? Du kan se med her.

Opdateret klokken 13:10 med kommentar fra Martin Hjort Jensen fra L&F.

Faktaboks

Hvor hurtig eller hvor langsom?

En traditionel eller "hurtigtvoksende kylling" når sin slagtevægt på omkring 2200 g efter ca. 33-39 dage.

En "langsomtvoksende kylling" når samme vægt og sendes til slagt efter omkring 48 dage.

Både økologiske- og frilandskyllinger vokser som regel endnu langsommere.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle