Antallet af heltidsbrug rasler ned

Antallet af heltidslandbrug er faldet med otte procent i løbet af et år.

Strukturudviklingen raser ad sted. I løbet af 2019 er der forsvundet ikke færre end 768 heltidslandbrug fra danmarkskortet.

Det er en tilbagegang på otte procent på bare et enkelt år. Dermed er der nu kun 8.795 tilbage, der kan kalde sig heltidslandmænd.

Det viser den seneste opgørelse af landbrugets driftsregnskaber fra Danmarks Statistik.

Ser man på udviklingen over en lidt længere periode, så er der i løbet af de sidste fem regnskabsår forsvundet 2.000 heltidsbrug. I 2015 var der 10.776 heltidslandmand, men dem er der nu i de fem år, der er gået, forsvundet næsten en femtedel af.

 

 

Heraf er de fleste forsvundet i løbet af de sidste år, der alene har toldet en tredjedel. Lidt længere tilbage i 2009 var der 12.998 heltidsbrud. Nu er der på bare ti år forsvundet en fjerdedel eller 4.103.

Kigger man på den procentvise tilbagegang over over det sidste ti år, så er faldet i antallet fra 2018 til 2019 med de otte procent det næststørste.

Kun fra 2015 til 2016 var faldet større og helt oppe på over ni procent. Efter et par rolige år  i 2017 og 2018 med tilbagegang på under to procent raser konjunkturudviklingen altså nu igen med fuld styrke.

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle