Arbejder daglig på kontor: Høst er nostalgi for mig

Med det daglige arbejde på et kontor, kan Brian Mikkelsen godt lide at mærke nostalgien ved at følge med i sin farbrors høst ved Grindsted.

Der er ikke meget idyllisk landbrug og fuglekvidder ved at arbejde på et kontor i flyindustrien.

Og af den årsag kan Brian Mikkelsen godt lide at bo tæt på sin farbror Arne Mikkelsen, der driver gården Frydensborg på 50 hektar, fire km uden for Grindsted.

"Jeg har brugt meget af min barndom på landet ved mine farbrødre, så jeg synes stadig, det er sjovt, og nu sidder min seksårige søn som passager i mejetærskeren, ligesom jeg selv gjorde, da jeg var lille", fortæller Brian Mikkelsen.

Farbror Arne Mikkelsen har høstet 15 hektar vårbyg mellem bygerne med sin gamle New Holland Clayson 1530. Markerne er en blanding af mark og skov med blandt andet sukkerroer.

Høst er nostalgisk

Desværre er vårbyggen for våd, hvorfor der skal bruges ekstra omkostninger på at få det tørret.

"Det er gået fint med vårbyg, der giver godt. Eneste minus er fugtigheden, som giver en ekstraomkostning i forbindelse med tørringen", siger Brian Mikkelsen.

Den pensionerede farbror på 68 år er den eneste i den nærmeste familie, der arbejder med landbrug. Dog kan Brian Mikkelsen godt sætte sig bag traktoren af og til.

"Hvis jeg er hjemme, hjælper jeg til, når der skal laves halm og høballer til hestene, og jeg kan også køre en traktor. Vi har selv to heste, en islænder og en pony. Jeg synes, høsten er hyggelig og nostalgisk, og så glæder jeg mig over, at min egen familie er en del af det, hvor jeg kan se, landbruget går lidt i arv", siger han. 

Med billederne deltager Brian Mikkelsen i konkurrencen 'Skyd Høsten Bedst'.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air drone til en værdi af 7850 kr.: www.landbrugsliv.dk

Faktaboks

Sådan gør du

Skyd høsten først:

Vær den første til at indsende billedet af en høstede afgrøde. Der er præmie til det først indsendte billede af høsten i hver af de følgende 13 afgrøder:

Allerede høstet: Engrapgræs, rødsvingel, vinterbyg, alm. rajgræs, raps, vinterhvede, hvidkløver, vårbyg, rug, spinat til frø, triticale og havre.

Mangler høst: Hestebønner.

Alle vindere får et gavekort til Restaurant Flammen på 800 kr.

Skyd høsten bedst

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

Hver uge kåres en ugevinder, der vinder en skyd-høsten-lagkage. Alle disse billeder deltager i konkurrencen om hovedpræmien, der er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.

Blandt alle yderligere indsendere trækkes lod om en iPad WiFi 32GB til værdi 2.280 kr. samt 5 x 1 valgfrit årsabonnoment på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.114 kr.

Skyd bedste video:

Skyd bedste høstvideo og vind et GoPro Hero6 kamera, værdi 2.590 kr.

Du kan deltage i alle konkurrencerne her:

www.landbrugsavisen.dk/skyd-2019

Emneord

Skyd Høsten 2019

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle