Arla øger efterbetaling i regnskab: Anerkender pres på mælkeproducenterne

Arlas regnskab for 2020 giver som forventet en højere efterbetaling til ejerne.

Arla øger som ventet efterbetalingen til ejerne i forbindelse med regnskabet for 2020.

Det har mejerikoncernen netop offentliggjort i sin regnskabsrapportering torsdag morgen.

Helt præcist skal der udbetales1,75 eurocent imod den normale 1 eurocent for hvert eneste kilo mælk, mælkeproducenterne leverede sidste år. Det svarer til 13,03 øre per kilo, mod de ellers normalt ellers fastsatte konsolideringsretningslinjer på 7,45.

Tiltaget sker, fordi Arlas ledelse kan se, at mælkeproducenterne, der ejer Arla, er pressede økonomisk, melder formand for selskabet, Jan Toft Nørgaard.

"Arlas aconto mælkepris til vores andelshavere har ligget på et konkurrencedygtigt og relativt stabilt niveau igennem et udfordrende 2020, set i forhold til vores konkurrenter og bestyrelsen er glad for at
kunne foreslå repræsentantskabet en højere efterbetaling som følge af andelsselskabets finansielle resultater i 2020", udtaler han og tilføjer:

"Men når det er sagt, så anerkender bestyrelsen fuldt ud, at nogle landmænd oplever stigende produktionsomkostninger og yderligere krav på deres gårde. Det er en udfordring i hele Europa,
som skal imødekommes af tiltag på tværs af mejeribranchen og fra politisk hold," siger Arla Foods' bestyrelsesformand Jan Toft Nørgaard.

Det er anden gang på få år, at Arla fraviger sin ellers vedtagne konsolideringspolitik for at udbetale en større del af overskuddet til landmændene. Sidste gang var efter tørken i 2018.

Repræsentantskabet skal dog godkende niveauet, før det er endeligt.

Arla-indtjeningen – som måler den værdi, Arla skaber pr. kg ejermælk – var 36,9 eurocent i 2020, mod
36,6 eurocent i 2019. Arla-indtjeningen måler både den udbetalte mælkepris samt værdien af det overskud, der skabes i mejerikoncernen.

Omsætning steg trods corona-krise

Omsætningen i Arla steg fra 10,5 mia. Euro til 10,6 mia. Euro (78,225 mia. kroner til 79 mia. kroner) , en fremgang på 1 procent. Det skete, selv om coronapandemien hærgede med noget nær akut bortfald af hele koncernens salg til foodservice og restauranter. Forbrugerne reagerede dog på hjemsendelserne ved at bage mere derhjemme - ofte med Arlas mærkevarer som Lurpak.

Arlas overskud gik dog også frem, med hele 11 procent til 2,57 mia. kroner. Dermed landede mejerikoncernen i det absolut høje leje af sin målsætning om at have 2,8 til 3,2 procent af omsætningen liggende tilbage som overskud efter året.

Helt præcist 3,24 procent lå ved regnskabsslutningen på kistebunden. Af disse penge bliver der altså så nu udbetalt ekstra i efterbetaling til andelshaverne.

Emneord

Top2

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle