Arla øger klimamål: Skruer yderligere ned for drivhusgasser

Arla Foods udledning af drivhusgasser skal reduceres endnu mere end tidligere udmeldt, fordi teknologien gør det muligt og økonomisk fornuftigt, siger topchef. Målsætningen for andelshavernes reduktion på gårdene forbliver uændret.

Mejerikoncernen Arla Foods øger sin målsætning om at sænke udledningen af drivhusgasser i virksomheden.

I stedet for den hidtidige målsætning om at reducere udledningen fra 2015 med 30 procent i 2030, hedder målet nu 63 procent samme år. Ved udgangen af 2020 havde Arla opnået 24 procents reduktion i virksomheden siden 2015.

”Det kræver investeringer at nå målsætningen, men langt hovedparten af de investeringer har en fornuftig tilbagebetalingstid. Så er der også en forretningsidé bagved at gøre det, som er rigtigt for klimaet”, siger Peder Tuborgh, adm. direktør i Arla.

Målsætningen om 63 procents reduktion er i december blevet godkendt af Science Based Targets initiative (SBTi), hvilket betyder, at reduktionen er inden for rammerne for at holde den globale opvarmning på 1,5 grader frem mod år 2100 ifølge Paris-aftalen fra 2015.

Løsningerne åbenbarer sig

Reduktionen skal især ske ved at fremskynde omstillingen til grøn elektricitet, fossilfri transport, gøre al emballage genanvendelig samt ingen nyproduceret plast i produktemballage i 2030.

”Hvor man for nogle år siden endnu ikke kunne se, at løsningerne ville være tilgængelige både økonomisk og teknologisk, så begynder det at ændre sig. Det er også et spørgsmål om at investere tilstrækkeligt ind i udviklingen for at få den til at ske. Og der kan vi se, at vi over den kommende 10-årige periode faktisk kan komme derhen og nå 63 procents reduktion”, siger Peder Tuborgh.

Som led i sin nyeste virksomhedsstrategi Future26 vil Arla øge sine investeringer med over 40 procent til mere end 4 milliarder euro inden for bæredygtighedstiltag, produktinnovation, kapacitetsudvidelser og digitalisering. Det nye reduktionsmål på 63 er regnet ind i det budget.

Målene skal opnås, mens Arla leverer en af branchens mest konkurrencedygtige mælkepriser til sine andelshavere, lyder det i strategien.

Andelshaverne er globale dukse

De nye opjusterede målsætninger gælder for de dele af produktionen, som Arla direkte eller indirekte selv står for – de såkaldte scope 1 og 2 (se faktaboks).

Arlas andelshavere skal umiddelbart ikke forvente, at kravene vil rykke sig for scope 3, der inkluderer selve produktionen af mælk ude på gårdene. Selvom SBTi forventes at komme med nye, mere detaljerede retningslinjer for skove, jord og landbrug i 2022, lyder tilbagemeldingen til Arla, at planen om 30 procents reduktion indtil videre er i overensstemmelse med den nuværende bedste praksis.

Data fra næsten 8000 andelshaveres gårde har vist, at den gennemsnitlige CO2e-udledning er 1,15 kilo per kilo produceret råmælk, hvilket er langt bedre end det globale gennemsnit. Derfor er der umiddelbart ikke grund til at tro, at Arlas andelshavere skal forvente nye målsætninger for deres mælkeproduktion. 

”I de samtaler, vi har haft med SBTi, siger de, at de 30 procent i scope 3 er et ambitiøst mål og møder de nuværende kriterier. Så kan det være, at de ændres over tid som så meget andet her i samfundet”, siger Peder Tuborgh.

Ud over virksomhedens investeringer vil Arlas andelshavere også skulle foretage betydelige investeringer individuelt for at reducere CO2-udledningen på gårdniveau. For at understøtte dette har Arla offentliggjort en ny konsolideringspolitik, der øger afkastet til andelshaverne med over 1 milliard euro for at støtte deres bæredygtige omstilling.

Den nye konsolideringspolitik hæver efterbetalingen til 1,5 eurocent pr. kg mælk i stedet for de nuværende 1,0 eurocent pr. kg mælk, forudsat at virksomheden opnår en årlig nettoresultatandel på mindst 2,8 % af omsætningen. Efterbetalingen bliver samtidig udbetalt af to omgange i marts og september, i stedet for kun en gang årligt.

Arla har dog også fået kritik for sin klimakampagne, hvorefter forsvaret for klimakampagnen også var problematisk. En lignende kritik har fundet sted i Sverige, hvor den svenske forbrugerombudsmand hev Arla i retten.

Faktaboks

Science Based Targets-initiativet (SBTi)

  • Partnerskab mellem den international non-profit organisation Carbon Disclosure Project (CDP), FN’s Global Compact, World Resources Institute (WRI) og Verdensnaturfonden (WWF).
  • SBTi vurderer virksomheders mål for reduktion af drivhusgasser. Vurderingen er baseret på den nyeste videnskab, og hvad videnskaben vurderer nødvendigt for at nå målene i Parisaftalen. Parisaftalen kræver, at den globale opvarmning ikke overstiger 2°C, men at man bestræber sig på at holde sig under 1,5°C.

De tre udledningsgrupper – ”scopes” – som Arla arbejder med (baseret på drivhusgasprotokollens definition)

  • Scope 1: Fra aktiviteter, som Arla selv kontrollerer direkte. De omfatter transport med Arlas køretøjer og udledninger fra Arlas produktionsanlæg.
  • Scope 2: Indirekte udledninger i forbindelse med den energi, som Arla køber, f.eks. el, damp, varme eller køling.
  • Scope 3: Fra indkøbte varer og tjenesteydelser (f.eks. rå mælk fra vores andelshavere og emballage), udvinding og produktion af brændstoffer, ekstern transport og affaldshåndtering på Arlas anlæg.

Arlas klimamål

  • Scope 1-2: 63 procent mindre udledning af drivhusgasser inden 2030 sammenlignet med 2015. Status efter 2020: 24 procent.
  • Scope 3: 30 procent mindre udledning af drivhusgasser inden 2030 sammenlignet med 2015. Status efter 2020: 7 procent.
  • 100 procent genanvendelig plast i produktemballage af egne produkter i 2030. Status efter 2020: Ca. 85 procent.
  • Klimaneutral i 2050.

Emneord

Top2

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle