Arla-chef kæmper mod tiden for, at politikerne finder frem til en aftale mod et hårdt brexit.
Han har efterhånden turneret det meste af Europa, både i Bruxelles, London, Sverige og nu København med samme budskab, så Arlas vicekoncerndirektør Peter Giørtz-Carlsen kan det efterhånden i søvne.
Et hårdt brexit vil være noget nær en katastrofe for samhandlen i føde- og drikkevareindustrien - især for mejerierne, hvor Arla er den største mejerikoncern i Storbritannien.
I dag var det så de danske politikere i Folketingets Europaudvalg, der fik en gennemgang.
"Der er 60 dage tilbage", melder koncerndirektøren, og man fornemmer næsten urets tikken, mens han taler for, hvorfor det er så afgørende, at der landes en aftale om samhandlen mellem England og EU efter den længe varslede skilsmisse.
"40 procent af de fødevarer, der bruges i England, kommer fra EU. Fødevare- og drikkeindustrien bliver, hvis ikke der laves en aftale, ramt langt hårdere end andre, faktisk med toldsatser der er op til fire gange højere og mejeri med endnu højere satser. Det vil have meget stor betydning for samhandlen", forklarer Peter Giørtz-Carlsen.
Rapporten, som er det vigtigste våben i Arla-bossens appel til politikerne, er lavet af London School of Economics og viser de rå konsekvenser af at overgå til WTO-handelsreglerne, frem for en reel aftale mellem de europæiske parter.
Hvis der landes en aftale, forventer eksperterne, at mejerieksporten over en periode vil reduceres med 18 procent.
Hvis ikke der kommer en aftale, vil der skulle lægges 30-50 procent told på smør og ost - og EU's mejerieksport vil over tid falde med svimlende 94 procent.
"Det er meget store tal og meget skræmmende, høje tal. England har en selvforsyningsgrad på kun 82 procent på mejerivarer, så de er afhængige af eksport fra EU. Når der er så stor samhandel, viser det bare, hvor ondt de her omkostninger og tariffer kan gøre på hele industrien i EU", forklarer Peter Giørtz-Carlsen, der gør en dyd ud af pointere, at Arla er stærke i Storbritannien og også forventer, at Arla vil have en stærk forrentning i Brexit-landet efter farvellet til EU.
Arla er forberedt på alt
Peter Giørtz-Carlsen afviser at spekulere i, hvad udfaldet kan blive af brexit-forhandlingerne. Samtidig ønsker han ikke at vurdere, hvad konsekvenserne kan blive for mælkeprisen til andelshaverne på hverken kort eller langt sigt i de forskellige scenarier.
Et hårdt Brexit vil dog alt andet lige have en påvirkning på Arla.
Han understreger dog, at Arla har forberedt sig enormt grundigt.
"Vi er forberedt på alle mulige og umulige scenarier, også i et hårdt brexit. Hvordan kan vi blive påvirket og hvordan kan vi håndtere det", siger han.
Andre virksomheder har meldt ud, at de før nytår vil rykke produkter svarende op til et halvt års britisk forbrug til England for at undgå de værste overgangs-konsekvenser ved grænserne. Det får Arla dog svært ved, erkender Peter Giørtz-Carlsen.
"Mange af vores produkter er friske, så det er yderst begrænset, hvad vi kan forberede, Vi håber på, at forsyningskæden, selv i et hårdt brexit, vil blive så smidig som muligt, selv om den ikke bliver i dag", påpeger han og tilføjer:
"Det er en utrolig stor volumen, der er tale om. Vi har 160.000 tons produkter, der skal til England hvert år. Det er mange tusinde containere, vi skal kunne håndtere - og som myndighederne skal kunne håndtere":
"Derfor skal England jo også forberede sig på det her. Vi frygter, at selv i England vil de blive overraskede over, hvor stort et pres, der kommer og hvor stort behovet er. Der er et stort behov for, at de forbereder sig og investerer, ellers kan samhandlen bryde sammen og der kan komme varemangel i England".
Ifølge Arlas rapport importerer England årligt mejerivarer svarende til en 2,7 mio. kg råmælk. Det svarer til noget nær halvdelen af den samlede danske mælkeproduktion.
