Nye krav og højere omkostninger gør det nødvendigt med politiske løsninger, hvis mælkeindustrien skal klare sig gennem co2-reduktioner, mener Arlas formand Jan Toft Nørgaard.
Arlas formand Jan Toft Nørgaard blæser nu til kamp for at beskytte sine mælkeproducenter mod de mange krav og omkostnings-stigninger, der præger branchen.
Den danske mælkeproducent, der er øverste folkevalgte for 9.500 mælkeproducenter i syv lande, er nemlig bekymret for industriens fremtid, fortæller han på torsdagens pressemøde, hvor Arlas regnskab for 2020 blev præsenteret.
"I princippet har vi været et af de bedste mejerier på acontoprisen hele året. Og vi kommer samtidig med en god mælkepris. Men selv om vi gør det, er der mange af os mælkeproducenter, der ikke kan få det til at hænge sammen. Det gælder især i både Centraleuropa og Danmark, at det er svært at få det til at hænge sammen", fortæller han.
"Det er en bekymring for os i mejeriindustrien, at der kommer omkostningsstigninger til os, samtidig med at der stilles større og større krav til os på gårdene".
Jan Toft Nørgaard peger på, at det nu er på tide, at "landmændene rykker sammen i bussen", via sine organisationer, andelsselskaber og øvrige fora, for at beskytte branchen og sikre rimelige vikår for den klima-omlægning, der skal ske de kommende år.
"Vi skal sikre, at de værdier, der hører til gården, også bliver betalt til landmanden. Det gælder ikke kun i Arla, men i hele landbrugssektoren. Hvis jeg kan agere klimarigtigt derhjemme, så tror jeg også, at jeg har en mulighed for at få afregning for de reduktioner, jeg laver. Co2-certifikater er blevet interessante, men det kræver, at vi står sammen som landmænd, så det ikke bliver profitmagere frem for landmænd, der løber med de muligheder. Nogle steder er prissætningen næsten værre en bitcoins".
Han er ikke i tvivl om, at det skal lykkes at få nogle politiske løsninger, hvis industrien skal sikres fremover
