Arla-boss: Hårdt Brexit kan koste os 750 mio. kr.

England er klart Arlas største marked, og derfor frygter næstkommanderende i Arla Peter Giørtz-Carlsen et Brexit uden en aftale med EU.

Alene i told vil det koste Arla 100 mio. euro, eller 750 mio. kr., hvis England træder ud af EU-samarbejdet uden en frihandelsaftale.

Det viser foreløbige beregninger som Arla har lavet. Lige nu lyder det britiske udspil nemlig på toldsatser på helt op til 50 procent, og det bliver dyrt for Arla, der henter en fjerdel af sin omsætning på det britiske marked.

Det skriver Børsen.

Dertil kommer også andre handelshindringer som ekstra kontroller af fødevarer og lastbiler.

"Og det bliver dyrt. Både vi og de britiske forbrugere rammes, for så store ekstraomkostninger kan intet mejeriselskab absorbere. De må lægges på priserne og vil ramme salget", siger Arlas Europa-direktør Peter Giørtz-Carlsen.

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle