Arla-bosser i stor lande-rokade

Arlas landechefer rykker rundt efter tysk chefs afgang.

Arla foretager nu en større chef-rokade på landeniveau for at fylde posten, efter at den hidtidige tyske landedirektør tidligere på året skiftede til et job uden for mejerikoncernen.

Det bliver nemlig den svenske lande-direktør Patrik Hansson, der rykker til Tyskland for at lede det afgørende marked fremover.

Den svenske post erstattes derefter af den nuværende finske direktør Kai Gyllström.

Det oplyser Arla i en række pressemeddelelser udsendt af de forskellige markeder fredag middag.

Patrik Hansson har arbejdet for mejerikoncernens iden 2011 og har siden 2016 været chef for den svenske forretning. Nu rykker han i stedet til Tyskland, hvor der de senere år har været brug for en genopretning af afsætningen på det meget konkurrenceprægede og prisfokuserede marked.

"Vi har taget store fremskridt hen imod vores langsigtede mål i Tyskland og er nu klar til at tage det næste skridt med hensyn til vores vækst. Patriks brede og dybdegående kendskab til vores forretning, vores brands og vores kunder parallelt med hans vellykket samarbejde med vores ejere og kolleger for at skabe progressive ændringer på markedet - samtidig med at vi beskytter vores ejers og andre interessenters langsigtede interesser - gør ham til den perfekte person til at lede Arla Foods Tyskland og sikre, at vi sætter ambitiøse mål for hvad vi ønsker at opnå ”, udtaler Peter Giørtz-Carlsen, ansvarlig for Arla Foods Europe.

Ifølge Arlas årsrapport står det tyske marked for 16 procent af omsætningen, der genereres i Europa, mens Sverige udgør 21 procent. Finland står for 5 procent, mens det danske marked tæller 16.

Storbritannien er her det største marked med 37 procent. I disse tal tælles udelukkende europæisk afsætning med i procenterne og Arlas industrisalg indgår altså ikke. Det er også det, der gør, at det tyske marked relativt mindre, end når man ser den samlede koncernomsætning i Arla.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle