Arla Foods har udviklet et nyt værktøj, som bruger kunstig intelligens til bedre at kunne forudsige, hvor meget mælk andelshaverne producerer i fremtiden. Det betyder, at 200 millioner kilo mælk kan blive udnyttet bedre hvert år.
Hvert år producerer Arlas 10.300 andelshavere omkring 13 milliarder kilo mælk.
For at omdanne så meget som muligt af mælken til mejeriprodukter holder andelsselskabet nøje øje med mælkeindvejningen og nye teknologier, der kan gøre produktionen mere effektiv og bæredygtig.
Senest har Arla udviklet et værktøj, der anvender kunstig intelligens til at forudsige, hvor meget mælk andelshavernes 1,5 millioner køer kommer til at producere i fremtiden. Det skriver selskabet i en netop udsendt pressemeddelelse.
Tidligere tog det flere dage og Excel-ark at sammensætte sådan en prognose, men med det nye værktøj tager det kun et par timer. Prognosen bliver ifølge Arla også 1,4 procent mere nøjagtig.
"Jo bedre vi kan forudsige, hvad vores mælkeindvejning bliver, jo bedre kan vi planlægge og optimere hele vores værdikæde, hvilket både forbedrer indtjeningen for vores andelshavere og gør produktionen mere bæredygtig", udtaler Michael Bøgh Linde Vinther, der er direktør for Global Milk Planning i Arla.
Mere data giver et bedre beslutningsgrundlag
Den forbedrede mælkeindvejningsprognose betyder, at 200 millioner kilo mælk bliver udnyttet mere optimalt hvert år.
"Ved hjælp af kunstig intelligens har vi nu et langt bedre indblik i vores mælkeindvejning, end vi har haft før. Vi er nu i stand til at træffe vigtige strategiske beslutninger på et mere oplyst grundlag",
Ved hjælp af kunstig intelligens kan Arla udarbejde mælkeindvejningsprognoserne ud fra et meget større datagrundlag.
Datagrundlaget omfatter oplysninger om sæsonudsving, antallet af andelshavere, der skifter til nye mælketyper, andelshavernes geografiske karakteristika, og hvor meget mælk de producerer dagligt.
Det betyder, at medarbejderne i Arla kan håndtere mælkeplanlægningen på et mere detaljeret niveau, end de har kunnet før.
"Dataene er blevet mere præcise, fordi de er formaliseret i et skudsikkert system frem for baseret på individuel viden. Det er fantastisk at se, hvordan denne nye teknologi er i stand til at optimere og forbedre en indtil nu meget tidskrævende opgave", forsætter Michael Bøgh Linde Vinther.
Hvor meget mælk skal hentes i udlandet?
For eksempel er det nu muligt for Arla at forudse, hvor meget mælk, der skal hentes hos andelshaverne i henholdsvis Nordtyskland og Vesttyskland tre til fem måneder frem i tiden.
"Den slags viden er meget værdifuld, da det gør os i stand til at planlægge og justere antallet af Arla-lastbiler, der kører rundt i landet. På den måde kan vi både reducere vores omkostninger og spare miljøet for unødvendig udledning af CO2", forklarer Michael.
Arla har implementeret det nye værktøj til mælkeindvejningsprognoser på alle europæiske markeder, herunder Danmark, Tyskland, Sverige, Storbritannien, Belgien, Luxembourg og Holland.
Faktaboks
Kunstig intelligens
- Kunstig intelligens, også kaldet AI (artificial intelligence), defineres ofte som et område inden for computer science, der skaber intelligente maskiner, som fungerer og reagerer som mennesker.
- Der findes flere forskellige metoder inden for AI. Den metode, der er brugt til at skabe Arlas værktøj til mælkeindvejningsprognoser, kaldes 'Machine learning'.
- Machine learning er, hvor du fodrer en computer med store mængder data i form af observationer og interaktioner fra den virkelige verden. Computeren er i stand til at lære af dataene og bliver hele tiden klogere. Det betyder, at jo mere værktøjet anvendes, jo mere præcise bliver Arlas mælkeindvejningsprognoser.
