"Må vi filme adskillelsen af en kalv fra dens mor og se, hvordan de begge reagerer i dagene efter?"
Sådan lyder ét af fire spørgsmål, som dyreorganisationen Anima tirsdag har indrykket et åbent brev til Arla i Jyllandsposten og Politiken og ni aviser under Jysk Fynske medier.
Anima anklager i brevet blandt andet Arla for ikke at gøre nok, for at vise danskerne det fulde billede af hvor mælken kommer fra.
Samtidig fortæller de, at ifølge en undersøgelse, YouGov står bag, ved 53 procent af danskerne ikke, at en ko kun giver mælk, fordi hun har fået en kalv. Desuden viser deres undersøgelse, ifølge organisationen, at 66 procent af danskerne ikke ved, at man fjerner kalven fra dens mor 12 timer efter fødslen.
Anima foreslår i brevet Arla, at de simpelthen i fællesskab viser det hele frem.
Se hele annoncen her.
Arla vil gerne i dialog
"Helt grundlæggende er vi enige med Anima omkring, at rigtig mange danskere ikke ved, hvordan man mælkeproduktion foregår. Men at anklage os for ikke at have gjort nok for at oplyse danskerne, det mener vi simpelthen er forkert", siger Kasper Ibsen Beck, kommunikationsdirektør i Arla Danmark, til landbrugsavisen.dk.
"Vi synes ikke kritikken er berettiget set i lyset af, at vi årligt har mere end 250.000 danskere på besøg hos Arla-landmænd via skoletjenesten og i forbindelse med andre arrangementer. Samtidig kommunikerer vi med danskerne via sociale medier, hvor vi svarer åbent og ærligt på spørgsmål omkring dyrevelfærd", siger han.
Han mener heller ikke, at det er rigtigt, at Arla ikke vil indgå i en dialog omkring mælkeproduktionen.
"At vi ikke vil dialogen er simpelthen ikke rigtigt, og så vil jeg så også sige, at måden at gå i dialog på ved at indrykke annoncer ikke er den rigtige måde, og det siger mere om, at Anima er mere sensationsdrevne i deres kommunikation".
Arla vil fortsætte kommunikation
Med hensyn til de to hovedspørgsmål, som Anima stiller i annoncen, har Kasper Ibsen Beck følgende svar:
"Med hensyn til adskillelsen af ko og kalv er der undersøgelser, der viser, at det er den bedste måde dyrevelfærdsmæssigt at gøre det på er at gøre det inden for 12 timer og der er derfor vi gør det på den måde".
"Med hensyn til slagtning af tyrekalve, lige når de bliver født, så anerkender vi, at der er et problem. Derfor har vi også en ambition om at tyrekalvene ikke skal aflives. Vi arbejder i stedet med nogle nye løsninger omkring kønssorteret sæd og nogle avlsprogrammer, hvor vi måske kan få mere kød på kalvene så de egner sig bedre til kødproduktion. Jeg ved ikke, hvornår vi er klar med det, men det er noget, vi arbejder på", siger han.
Kasper Ibsen Beck understreger, at man hos Arla vil fortsætte med kommunikere med danskerne omkring mælkeproduktion og dyrevelfærd.
"Vidensniveauet hos danskerne omkring landbrug er ikke særlig højt, og som sektor kan vi blive bedre til at kommunikere. Vi har ikke noget som helst at skjule", siger han.
Og til spørgsmålet om Arla vil tillade, at Anima filmer en forholdene i stalden, svarer Kasper Ibsen Beck:
"Det er jo ikke os, der kan svare på dette, men den enkelte landmand – og slagtning er jo en aftale, man skal lave med kødproducenterne og ikke Arla eller vores landmænd".
Anima: åbent brev bedst
Landbrugsavisen.dk har ringet til Anima og spurgt deres kommunikationschef, Thorbjørn Schiønning, hvorfor organisationen har indrykket annoncen.
"Vi synes, det er et problem, at så mange danskere ikke ved, hvordan mælk produceres, og vi mener ikke, at Arla er gode nok til at kommunikere det ud til danskerne".
Hvad vil I gerne opnå med annoncerne?
"Vi vil gerne have en åben dialog omkring de her emner, og vi synes eksempelvis, det er problematisk, at man tager kalven fra koen allerede efter 12 timer", siger han.
Men der er undersøgelser, der viser, at det er den mest humane måde at gøre det på?
"Det er der vist ikke enighed om. Dyreetisk råd lavede en undersøgelse for 12 år siden, der viser noget andet, og det er den, vi læner os op ad. Desuden er der jo en case i Brønderslev, hvor en landmand venter meget længere med at fravænne kalvene, og det giver bedre dyrevelfærd. Der er også en case i Skotland, hvor man gør det samme. Det er noget af det, vi gerne vil have en åben debat omkring", siger Thorbjørn Schiønning.
Hvorfor vælger I at tage dialogen med Arla på den her måde?
"Det gør vi, fordi vi gerne vil have en åben debat, hvor forbrugerne kan følge med".
Har I spurgt Arla direkte om de her ting?
"Nej, det gør vi så nu".
Så I har ikke talt med dem direkte?
"Nej, det er det, vi gør nu. Vi mener, at det er forbrugernes interesse, at det er en åben debat".
Arla mener selv, at de gør meget for at kommunikere med forbrugerne. Hvad mener du om det?
"Jeg ser sådan på det, at det er meget få mennesker, de får fat i, og der er mange ting, de bevidst holder skjult. Man ser jo for eksempel ikke, at tyrekalven bliver aflivet", siger Thorbjørn Sciønning.
Hvad er det I gerne vil opnå med annoncen?
"Det her åbne brev er drevet af et stort ønske, om at forholdene bliver forbedret. Og det er jo faktisk et høfligt brev til Arla", siger han.
Thorbjørn Schiønning synes, det er godt, at Arla tager hånd om problematikken omkring slagtning af tyrekalvene.
"Det går bare utroligt langsomt, og Arla har kendt til problematikken meget længe", siger han.
Hvorfor har I indtrykket af, at Arla ikke vil kommunikere omkring det?
"Det har vi fra Arlas hjemmeside. Man skal virkelig være en kritisk forbruger for at blive ved, indtil man finder information omkring, hvordan produktionen foregår. Det handler meget om, hvordan man vælger at fremstille det," siger han.
Thorbjørn Schiønning oplyser til landbrugsavisen.dk, at annoncen er indrykket i dag, og der er indtil videre ikke planer om yderligere indrykninger.
