Arla fastholder mælkeprisen i april

Arlas mælkepris forbliver uændret i april.

Arlas acontopris for konventionel mælk vil forblive uændret fra 1. april 2019.

Dermed er Arlas acontopris for konventionel mælk på  249,8 øre pr.kg.

Det skriver Arla til sine andelshavere.

Arlas acontopris for økologisk mælk er også uændret fra 1. april 2019. Arlas acontopris for økologisk mælk bliver derfor på 325,4 øre pr. kg. 

Den kvartalsvise valutamodel har en negativ påvirkning på acontoprisen med en justering på ÷0,5 DK øre/kg.

Mælkemængderne i Europa var svagere i slutningen af 2018 end i slutningen af 2017, og i starten af 2019 er de igen steget og ligger på samme niveau som i begyndelsen af 2018.

Men der er regionale forskelle idet Frankrig, Holland og Tyskland alle producerer mindre end for et år siden, mens britiske mængder viser en væsentlig vækst i forhold til den samme periode sidste år.

Mængden af mælk i USA forbliver stabil, med en vækst på mindre end en procent, selvom New Zealand har startet året stærkt med mælkemængder som er 7,7 procent højere end i januar 2018.  

Australske mængder forbliver under pres på grund af vejrforholdene.

Smørpriser svækket

Efter en stærk start på året er de europæiske smørpriser ret hurtigt svækket i de seneste få uger, drevet af rigelig produktion af fløde, og de nuværende usikkerheder i industrien på grund af Brexit, og priserne er tilsyneladende faldet mere i Storbritannien end andre steder.

De globale priser er fortsat med at stige og er nu på linje med europæiske priser, som åbner for muligheder for eksport fra Europa. 

SMP og WMP priser fortsætter generelt med at stige på grund af en stærk efterspørgsel i Asien og Mellemøsten. Imidlertid har vi set britiske SMP priser falder i marts måned, modsat de europæiske og globale tendenser, lyder det fra Arla.

Ostemarkederne har stabiliseret sig over de seneste uger, og kan beskrives som “rolige” med en smule interesse fra både købere og sælgere.

Mens priser på gul ost forbliver stabile, ser vi stigning i mozzarella priser, idet forespørgslen forbliver stærk i Europa med et begrænset antal leverandører.  

Den amerikanske dollar er på det seneste svækket, efter nogle negative økonomiske rapporter. Hussalgene går ned, industriproduktionen i februar er svag, og derfor forventes renterne at ligge længere end forventet.

Når det gælder euroen påvirkes den af tegn på svag inflation og svage handelstal, specielt fra Tyskland, hvilket tyder på at afmatningen i den globale handel kan fortsætte, eftersom det ikke ser ud til at der kommer en løsning på handelskrigen mellem USA og Kina, og det er ikke godt for eurozonen.

Det engelske pund er styrket som et resultat af større inflation, og en tro på at chancerne for en Brexit-aftale er steget. Dog er der fortsat usikkerhed over en aftale og en vej frem, og dermed er der usikkerhed om en bedring.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle