Arla-formand: Uden dette havde vi haft Europas bedste mælkepris

Stort interview med Arlas formand. Om hvorfor Arlas stadig er overhalet på mælkeprisen, den kommende strategi for Arla - og de utilfredse danske medlemmer i selskabet.

Tilfredsheden med Arlas regnskab var til at mærke, da Arla-direktør Peder Tuborgh og formand Jan Toft Nørgaard onsdag i denne uge præsenterede hovedtallene for mejeriselskabets 2019.

Men hvordan kan de det, når Arla stadig ikke udbetaler den bedste pris? Hvad skal der til for, at den kommer? Og hvornår? Hvad mener Jan Toft Nørgaard om, at de utilfredse medlemmer i foreningen af mælkeproducenter (LDM) stadig er sure?

Læs hele interviewet med Arlas øverste chef og mælkeproducent.

- Hvorfor er regnskabet for Alra det bedste i de 22 år, du har været folkevalgt?

”Vi leverer på alle de nøgleparametre, vi skal. Det kan ses på egenkapitalen, at vi sidste år udbetalte hele resultatet; en milliard kroner mere end vi normalt gør. Men det har ikke ødelagt vores nøgletal. Som landmand kan man så spørge, at når selskabet kører så godt, hvorfor er der så ikke flere mælkepenge til mig?”

Hvad er forklaringen på det?

”Vores acontopris er påvirket af vores otte-kvartalers valutamodel. Og lige nu er vi i en situation, hvor vores omkostninger på grund af Brexit for de centraleuropæiske og danske landmænd er maksimalt belastet. Men det vender snart igen. Hvis man kunne rense for valutaeffekter, havde vi haft en helt anden mælkepris i dag”.

- Hvor meget betyder det?

Det er et internt tal, men min lille regnemaskine siger, at det svarer til på 2½ til 3 eurocent på acontoprisen (20-25 øre per kg, red.). Hvis jeg kunne have skrevet mig tilbage til en verden før afstemningen i England og alt havde kørt fladt derfra, så ville det ligge på det niveau. Man skal huske, at vi er de eneste, der har så stor en forretning i England, og dermed også dem, der er mest påvirket af det”.

- Hvornår vil det hele udligne sig igen?

”Nu kommer den svenske krone så og sluger en del. Man kan aldrig sætte to streger under og sige, at nu er der fairness. Det kommer valutamodellen aldrig til at kunne, men den afbøder de store udsving. Brexit ville have givet kæmpe udsving. Mælkeprisen i England ville være steget meget kraftigt efter Brexit-afstemningen og faldet som en sten i Sverige og Danmark. Det er jo derfor, vi har modellen – fordi den afbøder de store udsving. Men det er også derfor, at selv om det kører bedre og bedre i Arla, så har vi ikke set den fulde effekt på acontoprisen i Danmark.

Danske andelshavere havde fået to eurocent mere lige nu, hvis det ikke havde været for brexit?

”Det handler ikke kun om valutakursmodellen, for der er også valutatab på forretningen. Brexit, både forretningsmæssigt og i vores valutakursmodel, udfordrer mælkeprisen i DK med to eurocent lige nu i den størrelsesorden. derfor ved jeg, at underliggende er det et rigtig godt regnskab, vi har”.

- 2019 bød på en usædvanlig stabil mælkepris. Har det været et mål for bestyrelsen?

”Nej. Der er ikke en politisk bestemt mælkepris. Den følger vores vedtagelse af, hvordan vi fastsætter mælkeprisen i Arla Foods og den har vi fulgt nu de sidste fem år. Når der er sat 3 procent af til profit, går resten til mælkepris”.

- Mælkemængden falder lidt, fra 13,9 til nu 13,7 mia. kg. Hvad tænker du om det?

”Vi havde noget kontraktmælk især i Tyskland. Når vi ikke har brug for mælken mere, så tager vi ikke kontraktmælken ind. Hvis ikke den kontraktmælk kan bringe profit til den fælles mælkepris, så lader vi være. Hvis vi kan tjene penge på kontraktmælken, er det fint”.

- Hvad er forventningen til mælkemængden de kommende år?

”Vi forventer en flad udvikling. I begyndelsen af denne strategiperiode forventede vi mere mælk, men det blev justeret kort efter. Vi ønsker at vokse på vores egne ejeres mælk, og så er det blevet stadig mere vigtigt at tilføje værdi til den mælk. Det er der god business i – vi lykkes ret godt med, at vores brandede afsætning stiger. Vi har fået os godt placeret”.

Strategi skal rumme mere lederskab

- Den nuværende strategi udløber ved udgangen af 2020?

”Ja. Bestyrelsen tager hul på de overvejelser meget snart og inddrager vores folkevalgte til efteråret”.

- Har du et punkt, du især vil fokusere på? I har leveret på det, I ville i Good Growth. Hvad er det næste?

”Vores vision og mission står fast. Jeg mener, at vi skal være lead – altså, at vi skal tage lederskab på hele den udviklingsproces, der er i verden, hvor der er fokus på dyrevelfærd, biodiversitet og klima. Vi skal komme tættere på forbrugerne. Det er en af de trends, vi kan profitere på i sidste ende. Jeg tror, at det er vejen til målet, og jeg har kun et mål. At være det bedst betalende mejeri i vores performance gruppe”.

- Målet er stadig at blive det bedste?

”Ja, det har det altid været. Og det er det stadig. Jeg vil påstå, at vi lige nu står væsentlig bedre, end vi nogensinde har gjort. Vi har renset op overalt og vi er robuste nu. Vi har de rigtige muskler til at kunne investere i fremtiden og kan give råvarerne den værdiskabende effekt, så landmanden kan få den rigtige betaling”.

- Hvornår er I så de bedst betalende?

”Hvis jeg kunne sætte dato på det, så behøvede jeg ikke at lave noget længere. Vejen til målet er at sætte et klart mål og køre efter det. men jeg kan ikke sætte årstal på. hvis ikke vi havde haft et brexit og alt andet havde stået lige i hele verden, så havde vi været de bedste de sidste to år. det siger min lommeregner. Så havde vi ligget foran FrieslandCampina nu”.

”Man kan sætte sig ned og græde over det, men det er vigtigere at tage lærdom af det og komme videre. Jeg driver den dogme også i forhold til hele min ledelse i Arla, at man har ret til at fejle, når der sker uforudsete hændelser i forretningen. Hvis man har ret til at fejle, så har man også en forpligtelse til at erkende fejl. Det er vi fantastisk gode til i Arla. Hvis vi erkender, at det er fejlslagent, så stopper vi op og siger, hvad gør vi så. Det gør os mere agile. Vi er ret hurtige til at få rettet ind og finde et modsvar”.

Medlemmer har været frustrerede

- Hvad mener du om, at der er en gruppe andelshavere, der mener, at demokratiet i Arla halter og, at de er usikre på gennemsigtigheden i selskabet?

”Jeg har ansvaret for at møde mine medlemmer i øjenhøjde og forklare dem, hvordan tingene hænger sammen. Vores kommunikation har det sidste år ikke været optimal, blandt andet på grund af Arla Farmers. Det har givet frustrationer og spørgsmål.

De sidste tre-fire måneder har vi holdt møder om klimatjek og Arlagården, og de dagligstuemøder med 12-15 deltagere har rykket noget. Hvis jeg kunne møde alle mine medlemmer sådan hvert år, så ville jeg ingen problemer have. Vi skal have en handleplan, hvor vi bruger mere tid på at møde medlemmerne, hvor de er. Både mentalt og fysisk”.

”Derudover vil jeg gerne se alle andelshaverne til kredsmøder. Normalt ser vi kun 30-35 pct, men i år vil jeg gerne se 100 pct. I de første to uger i marts. Der er ekstra god tid til diskussion i år, fordi vi ikke har valg. Og det er medlemmerne, der sætter dagsordenen”.

- Hvad tænker du om, at nogle overvejer ligefrem at sagsøge?

”Jeg ønsker ikke at gå ind i sagen konkret med LDM. Indimellem fylder de frustrerede meget i medierne, men der er også mange tavse. Vi vil gerne være gennemsigtige. Og det påvirker da, når medlemmer siger, at de mangler information. Vi er i en proces, og vi har en ambition om at levere på det, som medlemmerne ønsker”.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle