Arla hårdt ramt af Brexit - katastrofen lurer

Med en fjerdedel af mejeriets forretning i England, koster Brexit og dens følger allerede mio. af kroner for Arla. Men det kan blive meget værre.

Pundets styrtdyk efter Brexit koster dyrt for Arla. Så dyrt, at mejeriets topledelse nu kalder Brexit for den største enkeltpåvirkning bag mælkeprisens iskolde dukkert på 55 øre pr. kg. siden nytår.

»Det er klart, at vi mærker, at pundet har mistet pusten. Vores størrelse i Storbritannien har betydning, og pundets fald koster Arla et stort trecifret millionbeløb«, fortæller koncerndirektør med ansvar for Europa, Peter Giørtz-Carlsen.

80 procent af omsætningen i Storbritannien kører i et ’lukket forløb’, altså bliver produceret, behandlet og solgt lokalt. Alligevel kan kursfaldet på pund nu mærkes så stærkt i mejeriets indtjening, at topchef Peder Tuborgh forleden varslede en større spareplan i Arla hen over foråret.

Kan være begyndelsen

Det uhyggelige for Arlas ejere er, at de seneste måneders prisfald måske kun er toppen af Brexit-bjerget.

I Arlas årsrapport kortlægger selskabet sine største trusler, og hvad man gør for at inddæmme dem. Her nævnes Brexit som den suverænt største og mest sandsynlige.

Peter Giørtz-Carlsen lægger ikke skjul på, at Brexit er en gyser. Han er leder af en gruppe på fem mand, der dagen efter briternes afstemning gik i gang med at analysere de mulige konsekvenser. Og derefter begyndte lobbyarbejdet i såvel EU-lande som i Storbritannien for den bedst mulige aftale.

»Der er ingen tvivl om, at det samarbejde, der kommer mellem EU og Storbritannien, ikke bliver lige så godt som i dag. Det kan kun gå baglæns«, siger han.

»Vi håber på en frihandelsaftale uden toldsatser og med så minimale toldbarrierer som muligt. At vi kan transportere vores varer så let som muligt over grænser. Men der kan komme en række dobbeltstandarder, hvor hygiejnestandarder og forpakningskrav ikke følger hinanden. Det vil fordyre det hele«, forklarer han.

Smørtold på 30-40 pct.

Skrækscenariet er, hvis parterne ikke finder en løsning.

»Vi håber ikke, at vi ender i WTO; det man kalder hard brexit. Det vil koste landmændene penge både på den britiske side og på den europæiske. Mejerisektoren er en af dem, der bliver hårdest ramt af toldsatser i WTO. På smør- og blandingsprodukter er det mellem 30 og 40 pct. Yoghurt 12 til 14 pct. Det kan blive alvorligt«, siger Peter Giørtz-Carlsen.

Han afviser, at Arla skal forlade det britiske marked.

»Nej, vi må forholde os til hvilken aftale, der bliver indgået. Storbritannien er strategisk vigtigt for Arla i dag og vil også være det efter Brexit. Vi har god fremdrift«, siger han.

I mandags blev Storbritannien og EU enige om, at Storbritannien bliver i EU’s indre marked og toldunion frem til udgangen af 2021 frem for at træde ud allerede næste år som ellers planlagt. Dermed er der to år mere at løbe på, før alle aftaler skal være på plads.

Faktaboks

Så vigtig er England for Arla

  • 25 pct. af Arlas omsætning kommer fra Storbritannien.
  • 2.400 ejere i Storbritannien leverer 3.203 mio. kg. mælk. Det er hver femte ejer og knap hver fjerde kilo mælk for selskabet.
  • 80 pct. af Arlas salg i England er lokal. Resten importeres. Det er især Lurpak fra Danmark og skyr, der i dag produceres i Tyskland. Samlet sender Arla 6.500 containere til England hvert år.
  • En analyse viser, at Arlas økonomiske fodaftryk i England er på 6 mia. pund. Mejeriet er landets næststørste fødevarevirksomhed.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle