Arla hæver mælkeprisen for april

Fra april 2022 vil Arlas acontopris for konventionel og økologisk mælk stige med 4 øre pr. kg. 

Andelshaverne i Arla vil i april måned få 4 øre mere pr. kg. indleveret mælk.

De 4 øre mere gælder prisen både for den konventionelle og økologiske mælk, og priserne i den kommende måned vil derfor lyde på henholdsvis 336 øre og 392,3 øre.

Det meddeleler Arla. 

For begge priser gælder det at andelshaverne skal have indsendt data for Klimatjek og for den konventionelle mælk er for førsteklasses kvalitet baseret på GMO-frit foder.

Arla melder desuden at alle større produktionsområder i verden oplever reduktioner i mælk og derfor falder både den europæiske mælkeproduktion og den globale produktion fortsat.

Priserne på mælkepulver stiger for både skummetmælkspulver og sødmælkspulver, og efterspørgslen er stadig overraskende stærk på globalt plan.

De høje priser på olie, gas og metaller øger udgifterne for producenterne, men er også en fordel for nogle af de større importområder for pulver, som også er storeksportører af disse råvarer.

I nogle områder begynder der at komme større modstand mod de høje prisniveauer. Det fedtfyldte mælkepulver, der hovedsageligt forbruges i lavindkomstområder, står over for større vanskeligheder med at følge med de store prisstigninger for de øvrige pulvertyper og sælges med stigende rabat set i forhold til både skummetmælkspulver og sødmælkspulver. 

Smørpriserne slår nye rekorder hver uge og er øget med 15 procent på blot 5 uger og nærmer sig den hidtidige rekord på 6,98 euro pr. kg. , som stammer fra september 2017.

Markedet for fløde har oplevet stigninger i samme periode ( plus 9 procent) – dog er værdien af smør i bulk stadig betydeligt højere end fløde. I øjeblikket har forsyningssikkerheden stadig højere prioritet end at opnå de mest konkurrencedygtige priser.  

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle