Arla holder mælkeprisen uændret i september - stadig rekordhøjt niveau

Der er ingen ændringer i Arlas mælkeafregning til ejerne i september.

Arlas acontopris for konventionel mælk er uændret fra 1. september 2022. Derfor vil Arlas acontopris for konventionel mælk af førsteklasses kvalitet baseret på GMO-frit foder, hvor der er indsendt data for Klimatjek, være 426,0 øre pr. kg. 

Arlas acontopris for økologisk mælk er også uændret fra 1. september 2022. Derfor vil Arlas acontopris for økologisk mælk af førsteklasses kvalitet, hvor medlemmet har indsendt data for Klimatjek, være 474,8 øre/kg. 

Det oplyser Arla Foods i en pressemeddelelse.

Det er faldet i globale råvarepriser, der driver udviklingen i mælkeprisen, og EU's råvarepriser ligger fortsat på et højt niveau. Mælkeindvejningen falder i EU - dog med en stabilisering i visse områder 

I maj lod mejeriet sin mælkepris stige med 29,8 øre mere per kilo mælk, og for juni løftede Arla prisen med historiske 37,2 øre. 

De sidste syv måneder er mælkeprisen derfor i alt steget med 1,13 kroner per kilo. Der er et rekordhøjt niveau.

Mens mælkepriserne er gået fra den ene prisrekord til den anden, fortsætter mælkeproduktionen med at være relativt upåvirket. Maj-tallene for EU og Storbritannien endte på minus1,8 procent år-til-år.  USA oplevede den første mælkestigning i juni år-til-år siden 21. oktober, men med plus 0,17 procent er den stadig meget lille. NZ sluttede fladt i juni år-til-år, men det er også landets absolutte lavsæson, så virkningen er meget begrænset.

Australien har derimod stadig store udfordringer, og med minus 8,8 procent i maj år-til-år oplevede landet det største fald i mælk i de sidste 3 år.  

Overordnet set har ostepriserne været relativt stabile i EU. Mælkepulver er den af de tre store mejerikategorier, der er hårdest ramt. På grund af lav importefterspørgsel fra Kina faldt priserne en hel del på verdensmarkedet. I Europa er det i øjeblikket primært skummetmælkspulver, der er i modvind, mens sødmælkspulver kun falder marginalt.  

EU's bulkpriser på smør ligger fortsat væsentligt over verdensmarkedspriserne, og navnlig Oceanien og GDT fortsætter den nedadgående kurs. 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle