Arla holder status quo på mælkeprisen

Mindre mælkemængder holder hånden under priserne, melder Arla. Foråret kan komme senere på året, meldes det.

Der er uændrede priser og status quo på mælkeprisen for marts måned.

Det melder Arla i sin månedlige prismeddelelse til andelshaverne.

Dermed fortsætter mælkeprisen på 242,85 øre/kg for konventionel mælk, baseret på Arlagården plus men uden tillæg for non-GM foder, som kun en del af danske mælkeproducenter får.

Andelshaverne skal ikke pt. gøre sig håb om hurtige stigninger. Men Arla mener at se positive tegn forude, meldes det i meddelelsen.

"Udsigten for de kommende måneder er stbail med håb for en positiv udvikling senere på året", lyder det.

Mindre mælkemængder giver stabilitet

Arla melder, at tørkens nu for alvor kan mærkes ude på de europæiske markeder.

"Over alt er europæiske mælkemængder fortsat mindre end i 2018, med lavere produktion i Holland, Tyskland og Frankrig. Dette har medvirket til at holde det europæiske industrimarked relativt stabil i det første kvartal", skriver mejeriselskabet i sin meddelelse.

"Smørprisen har, med få undtagelser, ligget fast i det nye år, men er dog begyndt at falde de seneste uger. SMP-priser stiger fortsat på grund af en stærk global efterspørgsel. Ostepriserne har været mere stabile en normalt for denne tid af året, og med faldende mælkemængder synes lagrene at være små".

Også økoprisen ligger stille. Arla melder, at det økologiske marked i UK venter på den sædvanlige stigning i mælkeproduktionen i foråret, hvilket lægger en dæmper på priserne. For økologerne er markederne i høj grad lokale eller nationale, i modsætning til de konventionelles.

Faktaboks

For konventionel mælk er fedtværdien 29,95 kroner per kilo, og proteinværdien er 32,94 kroner per kilo.For økologisk mælk er fedtværdien 40,01 kroner per kilo, og proteinværdien er 44,01 kroner per kilo.Forventet efterbetaling og rente for 2019 er 7,6 øre, og forventet konsolidering er 10,9 øre.Tillæg for non-GM foder er 1 eurocent (7,4 øre) – dette kommer i anvendelse i takt med at andelshavere på de enkelte markeder inviteres til at indgå kontrakt om mælk baseret på non-GM foder.Arlaprisen er 273,8 øre per kilo konventionel mælk og 349,4 øre per kilo økologisk mælk.

Emneord

Arla mælkepris

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle