Arla investerer millioner i klimarådgivning hos andelshaverne

Dele af milliardgevinster hentet på effektiviseringer geninvesteres. De skal også gå til at opgradere forskning og rådgivning, der kan hjælpe med at reducere drivhusgasser fra gårdenes mælkeproduktion.

Arla har udset sig 2022 som året, hvor mejeriselskabet skal få hjulpet deres andelshavere i gang med yderligere reduktion drivhusgasser på gårdene.

Ifølge adm. direktør Peder Tuborgh har Arla planer om investeringer op mod 50 mio. kr. i de kommende år til ekstra rådgivning på området. Han ser også, at beløbet kan komme endnu højere op om nødvendigt, fortæller han i forbindelse med Arlas årsregnskab.

”Vi har allerede i løbet af 2021s andet halvår ansat betydeligt flere mennesker og engageret os i flere projekter både internt og med andre organisationer. Det sker netop for at medvirke til, at det rådgivningssystem, der er i dag, kan blive uddannet til at hjælpe landmændene med også at forstå den her del”, siger Peder Tuborgh.

Midlerne bliver hentet fra de besparelser, som Arlas effektiviseringsprogrammer opnår. Ifølge Peder Tuborgh er en del af effektiviseringsstrategien netop at frigøre midler at geninvestere, hvor de gør gavn. 

”Tror du, at du kun skal lave besparelser, så sparer du dig ihjel; så ender du med ikke at være her. Nogle af besparelserne skal geninvesteres i det, vi tror er kloge investeringer, der hjælper Arla og landmændene med at blive stærkere fremadrettet. Reduktion af drivhusgasser er et af de områder, vi har investeret mere i end noget andet. Det fortsætter i de kommende år”, siger han.

I mælkeproduktionen på gårdene går Arla efter at reducere udledningen i mælkeproduktionen med 30 procent frem mod 2030 sammenlignet med 2015. Ved udgangen af 2021 havde Arla opnået 7 procents reduktion – samme niveau som ved udgangen af 2020.

Formand: Fingeren peger på Arla

Ifølge bestyrelsesformand Jan Toft Nørgaard vil 2022 byde på et øget fokus på klimarådgivning ude hos andelshaverne. Ambitionen er, at man inden næste vinter har en fælles drejebog på plads for at nå reduktionsmålene på gårdene, hvor en højere efterbetaling end ventet skal hjælpe med den økonomiske del.

”Vi laver en demokratisk gennemgang med vores medlemmer hen over sommeren, hvor vi kommer med konkrete eksempler på, hvordan det skal gøres. Vi skal levere på den nødvendige rådgivning, så landmændene kan tage beslutninger, som er økonomisk optimale og samtidig rigtige for klimaet”, siger Jan Toft Nørgaard.

Han forstår de andelshavere, der er i tvivl om, hvordan de kan opnå yderligere klimatilpasning. Og han finder det berettiget, at det er Arlas opgave at give svar.

”Fingeren peger på Arla i forhold til at finde klimaløsninger, og det skal vi kunne levere på. Vi har været meget corona-belastet i den proces, men nu skal vi have udledningen ned. Vi er nødt til at præsentere for vores andelshavere, hvordan de skal komme i mål på gårdene”, siger Jan Toft Nørgaard.

I 2021 udførte Arla anden runde af deres klimatjek på gårdene, fremgår det i præsentationen af årsregnskabet. Koncernen øgede sin indsats for at stille mere viden og flere løsninger til rådighed for andelshaverne samt til igangværende forskning og pilotforsøg på udvalgte gårde.

Besparelser for milliarder

Arlas omkostningsbesparelses- og transformationsprogram, Calcium, blev afsluttet i 2021. Programmet har ifølge årsregnskabet leveret varige driftseffektiviseringer på tværs af organisationen, bl.a. ved optimering af forsyningskæden og in-sourcing af markedsføringsaktiviteter.

Når der ses bort fra inflation, har programmet leveret besparelser på 634 mio. euro (4,7 mia. kr.). Nettobesparelserne kom under pres i 2021 på grund af den hidtil usete inflation, som har betydet, at Calcium-programmets samlede nettobesparelse endte på 287 mio. euro (2,1 mia. kr.).

Ifølge Peder Tuborgh endte en fjerdedel af besparelserne med at blive geninvesteret. Besparelserne sker for at holde Arla konkurrencedygtige.

”Vi kan se, at de bedste af vores konkurrenter gør noget lignende. Hvis vi ikke havde et mål om besparelser på mellem 80-100 mio. om året også fremadrettet, så vil de penge mangle på indtjeningen om fem år, hvis vi ikke gør det”, siger Peder Tuborgh.

Tungere og sværere at danse med

Med udgangspunkt i transformationsprogrammet Calcium vil Arla fortsat fokusere på at optimere sine arbejdsgange gennem det, Arla kalder "Fund our Future", som er en del af den nye strategiperiode, Future26. I den nu igangværende femårige periode skal Arla opnå besparelser på 500 mio. euro (3,7 mia. kr.).

”Som tiden går, bliver effektivisering tungere og sværere at danse med, for der er ingen lavthængende løsninger tilbage. Derfor startede vi i 2021 med at implementere mere avancerede digitale løsninger, robotter, kunstig intelligens og den slags. I princippet er det det samme som Calcium; det er et program, som styrer det hele. Det er de samme arbejdsmetoder, vi bruger, og vi har lige så mange, der arbejder med effektivisering som under Calcium”, siger Peder Tuborgh.

Arla har også planer om at investere i yderligere digitaliseringsløsninger i forsyningskæden, fremgår det af årsregnskabet. Da ”Fund the Future” blev præsenteret sammen med Future26, fremgik det, at Arla vil investere i “end-to-end" løsninger for at opnå effektivisering og forbedre produktiviteten gennem yderligere automatiseringer, digitale værktøjer og opkvalificering af medarbejdere.

Udover investeringer i klimarådgivning og digitalisering planlægger Arla at investere samlet 600 mia. euro (3,7 mia. kr.) i 2022. Det bliver primært strukturelle investeringer såsom en udvidelse af Starbucks' produktionskapacitet på Esbjerg Mejeri, færdiggørelse af pulvertårnet i Pronsfeld i Tyskland og mozzarellaudvidelsen på Branderup Mejeri samt produktionsudvidelser på AFI's produktionsanlæg.

Koncernens omsætning i 2022 forventes at blive på 11,8-12,4 mia. euro, nettoresultatandelen vil ligge i intervallet 2,8 til 3,2 procent, og gearingen forventes at ligge inden for intervallet på 2,5-2,9.

Faktaboks

Arlas klimamål i 2030

  • Scope 1-2 (direkte og indrekte i Arla Foods): 63 procent mindre udledning af drivhusgasser sammenlignet med 2015. Status 2020: 24 procent.
  • Scope 3 (mælkeproduktion m.m.): 30 procent mindre udledning af drivhusgasser sammenlignet med 2015. Status 2020: 7 procent.
  • 100 procent genanvendelig plast i produktemballage af egne produkter i 2030. Status 2020: Ca. 85 procent.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle