Arla-konkurrent sænker mælkeprisen

Fald på international mejeribørs fører til lavere pris hos Fonterra fra New Zealand.

Prisfald på den new zealandske mejeribørs Global Dairy Trade (GDT) betyder, at den internationale mejerikoncern Fonterra reducerer sin pris på mælkepulver med 25 cent til 6,75 new zealandske dollars pr kilo mælkeværdistof. Det svarer til cirka 27,50 danske kroner.

Tidligere på måneden sænkede Fonterra, der har hovedsæde i netop New Zealand, sin mælkepris, men yderligere prisfald på GDT fører nu til yderligere sænkelse.

- GDT-priserne er faldet kraftigt, siden vi offentliggjorde vores åbningsprognose for sæsonen i maj, hvor det samlede indeks er faldet med 16 procent i den periode. Mens vores brede prognoseinterval antog bevægelse i GDT-priserne, faldt priserne på sødmælkspulver 10,9 procent i den seneste handelsbegivenhed, hvilket krævede, at vi reviderer vores position igen, udtaler Fonterras administrerende direktør, Miles Hurrell, i en pressemeddelelse.

Samtidig oplever mejeriet en reduceret efterspørgsel efter sødmælkspulver, som tynger priserne. 

Fonterra tror dog, at efterspørgslen vender tilbage. Men det vil være afdæmpet i forhold til tidligere forventninger. 

- I mellemtiden vil vi fortsætte med at reagere på markedssignaler og justere vores prognose Farmgate Milk Price for at sikre, at virkningen af nuværende priser og valutabevægelser er gennemsigtig, siger Miles Hurrell.

Prisfald i Danmark

Siden marts 2022 er priserne på mejerivarer som mælkepulver, ost og smør i bulk-mængder faldet fra rekordhøje niveauer til et niveau, der nu igen nærmer sig prisen før corona, inflationen og vigende mælkemængder drev priserne opad.

Også i Danmark mærker mælkeproducenterne de vigende priser.

Arlas mælkepris er faldet med halvanden krone siden nytår og ligger i august på på 298,6 øre per kilo, mens økologerne også fortsætter med at få 343,8 øre per kilo mælk af den bedste kvalitet.
 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle