Arla mister fortsat andelshavere, men får stadig mere mælk - især ejermælk.
Også i 2020 indvejede Arla mere mælk. I samtlige Arla-nationer øgede mælkeproducenterne deres indvejning. Kun andelen af kontraktmælk faldt.
Ifølge tallene fra Arla leverede de danske landmænd i alt 4.962 mia. kg mælk i 2019 - fordelt på 2.357 bedrifter.
Det betyder, at mælkeindvejningen fra hver enkelt gård landede på 2,1 mio. kg råmælk i 2020 i gennemsnit.
Med den højere efterbetaling på 13 øre per kilo vil der derfor gennemsnitligt lande en efterbetaling på 273.000 kroner hos den danske mælkeproducent - mod 156.450 kroner, hvis niveauet var holdt på det "normale" leje for den årlige bonus, eller 13. betaling, som den kaldes i udlandet.
Gennemsnitligt vil der altså lande næsten 120.000 kroner mere på kassekreditten, hvis repræsentantskabet vælger at følge indstillingen om højere efterbetaling til mælkeproducenterne, når de mødes om godt to uger.
Flere kilo ejermælk, færre på kontrakt
De danske landmænd har altså igen skruet op for hanerne, med en stigning på 0,44 procent i mælkeproduktionen til Arla i 2020.
Arlas indvejning steg samlet set med fra 13.705 mia. kg i 2019 til nu 13.746 i 2020.
Fremgangen dækker over stigninger i indvejningen i samtlige Arla-lande - også den ellers pressede svenske mælkeproduktion.
Eneste sted, hvor der var nedgang var i Arlas indkøb af kontraktmælk. Her faldt andelen af mælk igen fra 1.323 mia kg mælk, til nu 1.231 mia. kg.
Stadig færre ejere - nu under 9.500
I 2019 var der 2.436 danske andelshavere i Arla, og der er således forsvundet 79 ejere i 2020. Det er en nedgang på 3,2 procent og der forsvandt altså færre mælkeproducenter herhjemme end i gennemsnit de seneste år, hvor man plejer at regne med 5-7 procent i strukturudvikling.
Samlet set har Arla nu 9.406 ejere. Samlet faldt ejerantallet med 3,6 procent og følger dermed den årelange trend om færre, men større bedrifter.
I Storbritannien fik Arla dog flere bedrifter. Her steg antallet af ejere fra 2.190 andelshavere i 2019 til nu 2.241.
