Arla lukker ned for al aktivitet i Rusland

Beslutningen dækker både mejerikoncernens lokale aktiviteter og eksport til det russiske marked.

Arla Foods indstiller sin forretning i Rusland, skriver koncernen i en pressemeddelse. Beslutningen omfatter både selskabets lokale aktiviteter og import, som blev væsentligt reduceret af embargoen i 2014.

"Konsekvenserne af Ruslands invasion af Ukraine er tragiske, og jeg deler det håb, som det meste af verden sidder med lige nu – at der hurtigst muligt findes en løsning. Vi indstiller nu vores operationer i Rusland og fokuserer på, hvordan vi bedst kan støtte vores 70 kolleger i Rusland, som er direkte berørt af dette", siger Peder Tuborgh, adm. direktør i Arla Foods, i meddelelsen.

Arla oplyser også, at koncernen fortsætter sit arbejde med at yde fødevarehjælp til Ukraine og dets flygtninge i nabolandene i samarbejde med Røde Kors og andre humanitære organisationer. Arla donerer også 1 million euro til Røde Kors.

Ejer stort mejeriselskab

Beslutningen omfatter dermed også et af Ruslands største mejeriselskaber Molvest Group, der siden 2014 har produceret produkter for Arla. Parterne har arbejdet sammen helt tilbage fra 2012.

Landsforeningen af Mejeriproducenter (LDM) opfordrede i sidste uge Arla til at stoppe sine forretninger i Rusland. Det skete med den begrundelse, at mejerikoncernen angiveligt skulle eje Molvest Group sammen med en oligark, Arkady Ponomarev, der er omfattet af internationale sanktioner.

Arla slog efterfølgende fast, at Arkady Ponomarev ikke længere er ejer af Molvest.

"Den person, der grundlagde og ejede virksomheden, indtil han tiltrådte den russiske statsduma, ikke længere ejeren. Vi fortsætter med at kontrollere dette for at sikre, at vi overholder nuværende og eventuelle fremtidige sanktioner", sagde Kasper Ibsen Beck, kommunikationsdirektør for Arla Danmark, blandt andet i en kommentar til landbrugsavisen.dk.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle