Arla mælkepris: Ro på bagsmækken, ingen ændringer

Uændret prognose og stabile markeder - Arla fastholder mælkeprisen for februar også.

Efter måneder med usikkerhed om brexit og covid-19 pandemien er der nu ro på med stabil efterspørgsel og uændret prognose for mælkemarkederne.

Det melder mejerikoncernen Arla, der derfor fortsætter med uændret mælkepris i februar også, efter sænkningen ved årsskiftet. 

Derfor vil de konventionelle, der modtager samtlige af Arlas mange kvalitets og klimatjek tillæg, samt også har GMO-frit foder maksimalt modtage 244,9 øre per kilo i acontopris. For økologerne vil fuld acontopris lyde på 305,5 øre er kilo.

En af grundene til, at Arla forventer stabile vejrudsigt på mælkebarometeret er, at mælkeproduktionen globalt set steg mindre end forventet i sidste del af 2021.

"Væksten i EU i november faldt til lige over 1 procent sammenlignet med samme måned året før som følge af moderat vækst i Nordeuropa, hvor produktionen i både Frankrig og Tyskland var under niveauet for novem-ber 2019.  Mælkeproduktionen i USA fortsatte sin seneste stærke vækst med en stigning på 3 % sammenlig-net med sidst år.  Produktionen i Oceanien haltede dog bagefter med et fald på 2,5 % i NZ og stagnerende produktion i Australien".

"Kombinationen af en Brexit-aftale sidst på året og fortsat positive fremskridt i udviklingen af en C-19-vaccine betød, uagtet den aktuelle hårde lockdown, at bekymringerne om yderligere faldende priser på mejeriråvarer var grundløse.  Generelt betød disse positive fremskridt, at tilliden til markedet blev fastholdt og at priserne forholdt sig stabile. 
 
Ost: Med Brexit-aftalen vendte UK's efterspørgsel efter mozzarella tilbage, så udbud og efterspørgsel igen kom i balance.  Det har betydet, at priserne har stabiliseret sig og viser tidlige tegn på positiv udvikling.  Det samme gør sig gældende for gul ost, hvor Irland opretholder den aktuelle adgang til UK-markedet, hvorfor frygten for en negativ påvirkning af udbuddet i Europa er mindsket.  
 
Mælkepulver: Konsekvenserne af den seneste positive GDT-auktion kan nu mærkes i Europa, hvor priserne er begyndt at stabilisere sig i takt med at det globale udbud udfordres på grund af mindre udbud af NZ-mælk og et nyt C-19-fødevareprogram i USA med henblik på at stimulere den hjemlige efterspørgsel. 
 
Smør: Trods forventninger om det modsatte faldt priserne på fløde ikke markant i december.  Det var van-skeligere end normalt at skaffe billige mængder af fløde til forarbejdning.  Det skyldes formentlig øget efter-spørgsel i detailhandlen, da de seneste C-19-lockdowns blev indført mod slutningen af året.  Da køberne søg-te mod smør, for at få dækket deres fedtbehov, har de normale prisfald på fedt i Q1 været mindre markante end normalt. 
 
Valuta: GBP var meget ustabil i hele december, da usikkerheden vedrørende en Brexit-aftale varede helt frem til afslutningen af måneden, hvor man indgik en aftale.  Det betød, at GBP gik positivt ud af 2020, dog dæm-pet af bekymringer om de økonomiske konsekvenser af den stadig værre COVID-19-situation i UK.  Trods relativt sunde økonomiske tal, kom USD styrket ind i det nye år efter at have haft status som en "sikker inve-stering" på grund af bekymringer om politisk uro op til Bidens indsættelse som præsident den 20. janu-ar.  Stemningen i forhold til EUR er også blevet bedre som følge af øget tillid i Eurozonens økonomi fremad-rettet. 


 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle