Arla-regnskab: Her er flødeskummet og ostehullerne i nøgletallene

Arlas regnskab for 2018 viser både en række markeder i fremgang - og en række udfordringer for topchef Peder Tuborgh og hans mange medarbejdere. Vi giver en gennemgang af de vigtigste nøgletal:

Omsætningen endte på 10,425 mia. Euro. Stort set ligeud i forhold til sidste års 10,338 mia. Euro, nemlig en stigning på 1 procent.

At omsætningen forblev den samme, skal ses i forhold til, at mælkemængden faktisk faldt med 0,2 procent. Fra 14 mia. kg til 13,9 mia. kg. Ejermælken var den samme, det var derimod den mælk som Arla køber udefra på kontrakter, der faldt. Faldet i procent var på hele 6,8, til 1,5 mia. kg.

For de danske andelshavere steg mælkemængden med 2,3 procent til nu 4,9 mia. kg. Imens fortsatte det efterhånden langvarige fald i Sverige, hvor der flød 2,2 procent mindre mælk til Arlas mejerier.

Her går det godt

Resultatet i et andelsselskab er jo en politisk bestemt ting og endte på de ventede 2,8 procent af omsætningen. Hele årets resultat udbetales i år til andelshaverne, der har kraftigt brug for pengene oven på sidste års tørkeudfordringer.

Som en af årets bedrifter fremhæver Arla selv, at man anvender stadig mere mælk til varemærker. Et langsigtet mål har været 45 procent inden 2020. Dette blev nået i 2018 med 45,2 procent på brandet salg.

Især Lurpak leverer omsætningsfremgang, mens Arla-brandet gik ligeud og ostemærket Castello faldt i samlet omsætning, primært på grund af valutakurser, melder mejerikoncernen. Størst vækst var der i mælkebaserede drikke, hvor salget steg med 10,1 procent.

En anden ting, som den øverste ledelse gerne vil pointere er, at det storstilede program Calcium, der ikke må kaldes et spareprogram, men derimod er et "transformations- og effektiviseringsprogram", klarer sig bedre end forventet.

I 2018 lykkedes det at finde besparelser på 114 mio. Euro, selv om budgettet kun lød på 30 mio. Euro. Blandt andet har man reduceret antallet af leverandører af print-artikler fra 270 til 1, nævnte finansdirektør Natalie Knight på pressemødet.

"Det har sparet os 30 procent på omkostninger og reduceret kompleksiteten for os", sagde hun.

Her går det sværere

Ser man på det for et andelsselskabs absolut vigtigste nøgletal, nemlig mælkeprisen til andelshaverne, endte den såkaldte Arla-indtjening, der indregner samtlige betalinger fra mejeriet i mælkeprisen, på 36,4 eurocent/kg. For 2017 lå tallet på 38,1.

Her ligger skylden især på første kvartal, hvor mælkepriserne var hårdt udfordret. Faldet i indtjeningen skal dog ses i lyset af, at indtjeningen for 2015 og 2016 lå på henholdsvis 33,7 og 30,9. Mælkeproducenterne i både ind- og udland vil utvivlsomt mene, at den generelt bør ligge højere.

Omsætningen på markederne uden for Europa, der de seneste år nærmest har været spået til at være mælkeproducenternes redning for fremtiden, har været udfordret af valutakurser, melder virksomheden selv. Igen i år fortsatte tabet i indtjeningen på grund af de reducerede kurser på især det britiske pund.

Omsætningen endte på 1,6 mia. Euro, og underliggende var der en volumendrevet omsætningsvækst på 4,6 procent. Ser man på omsætningen i de vigtigste regioner, så steg Mellemøsten og Nordafrika godt med 7,9 procent og Sydøstasien steg med 26 procent. Men i Kina og også i USA var der stagnering, ja lige frem fald i omsætningen. Disse markeder er hver især kun en femtedel af omsætningen i Mellemøsten, men topchef Peder Tuborgh havde gerne set højere vækst her.

"Vores europæiske forretning har gjort det fænomenalt. Jeg klager slet ikke, tværtimod. International har også løftet mere mælkud fra Europa. Men valuta gør, at det ser mindre ud. Det har været et lidt mere stille år, selv om Mellemøsten går forrygende", fortalte Peder Tuborgh til landbrugsavisen.dk.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle