Arla-rival igen på ret køl efter sidste års milliardunderskud

Mejeriselskabet Fonterra har skåret forretningen til efter flere uheldige investeringer i blandt andet Kina og har nu fået vendt sidste års kæmpe underskud til plus.

Skuden er vendt for det new zealandske mejeriselskab Fonterra, der er et af verdens absolut største mejerier.

Efter forrige års underskud på over 600 mio. newzealandske dollars, hvilket svarer til omkring 2,5 milliarder danske kroner, har mejeriet slanket forretningen og skåret de værste underskudsgivende satsninger fra.

Dermed er Fonterra kommet på ret køl igen og har i 2019 hentet et overskud på 659 mio. dollars (2,8 mia. kr.).

Efter sidste års underskud har Fonterra blandt andet solgt en del af sine underskudsgivende aktiver i Kina, lukket flere anlæg og generelt reduceret sine omkostninger.

"Vi har øget vores overskud efter skat med mere end en mia. dollar, reduceret vores gæld med mere end 1 mia. dollar og det har sat os i stand til at begynde at betale udbytte igen", udtaler Fonterras administrerende direktør Miles Hurrell i en pressemeddelelse.

En af de store årsager til selskabets tidligere underskud var at finde i Kina, hvor Fonterra måtte nedskrive værdien af en aktiepost i den kinesiske producent af modermælkserstaning Beingmate med et milliardbeløb.

Mælkepris på vej ned

I 2019 omsatte Fonterra mejeriprodukter for 83,2 mia. kr. Hvad mælkeprisen angår betyder overskuddet at mejeriet betaler 7,14 dollars pr. kilo mælketørstof plus 5 cent pr. aktie til mejeriets andelshavere. 

7,19 newzealandske dollars svarer til 30,51 kr. Den pris er væsentlig højere end sidste års mælkepris, og også lidt mere end forventingerne lød på i marts.

Den udbetaling ser dog ud ti lat falde for 2020 - 2021, hvor mejeriet anslår at prisen vil falde til mellem 5,90 - 6,90 dollars pr. kilo mælk.

Det skyldes blandt andet at coronapandemien stadig påvirker mejeriet, der kan mærke faldende salg til blandt andet foodservice.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle