Steen Nørgaard Madsen ser kritik som udtryk for levende demokrati, men afviser, at der kan gives yderligere indsigt.
Formand for det danske kredsråd ser to danske repræsentantskabsmedlemmer, Gregers Kristensen og Bent Lunds kritik som udtryk for levende demokrati. Han afviser, at Arla bryder egne vedtægter.
Overholder I som bestyrelse Arlas vedtægter, når det kommer til udbetaling af tillæg?
"Det er jeg helt sikker på, at vi gør. I Arlas vedtægter § 8, stk 1 er det beskrevet, at bestyrelsen fastlægger tillæg under hensyntagen til det, som repræsentantskabet har vedtaget over årene. I 2007 havde vi en træls krise, både finanskrise og mælkekrise, hvor mælkeprisen i en periode var under 2 kroner. Dengang besluttede repræsentanterne, at Arla skulle kunne reagere hurtigere på markedsforhold. Derfor vedtog man, at enkelttillæg kan besluttes af bestyrelsen. Det er det, vi følger".
De kritiske repræsentanter siger, at de ikke kan få den beslutning i repræsentantskabet i 2007 at se?
"Selvfølgelig kan de se den, for det er jo en ændring i vedtægterne. Det er præcist beskrevet i paragraf 8.1, at fra da af er det bestyrelsens arbejde at fastlægge tillæg. Det er vi nødt til for at kunne give den transparens og gennemsigtighed, som kunderne efterspørger. De vil ikke bare have en ost, der er lagret i seks måneder eller en yoghurt med en anden slags jordbær i. De efterspørger dyrevelfærd, klima og økologi, som sker ude på gårdene".
Manglende svar ikke det samme som intet svar
Hvad tænker du om, at de siger, at de ikke kan få svar?
"Jeg tænker, at de måske ikke får de svar, de gerne vil have. Men de får svar. Det er fair nok, at der er ting, vi er uenige om. Det var det, vi fandt ud af på vores møde i fredags. Vi havde et godt møde, hvor demokratiet virkelig blomstrede. Vi fik en rigtig rigtig god snak. Vi er ikke nødvendigvis enige om det hele.
For mig er der ingen tvivl om, at langt, langt størstedelen af repræsentantskabet bakkede op om, at § 8,1 sørger for, at bestyrelsen kan agere hurtigt ude på markedet på vegne af os alle sammen. Det er det job, bestyrelsen er sat til. At få mælken solgt dyrest muligt".
Hvad oplever du, at den uenighed på mødet drejede sig om?
"Det handlede om, hvorvidt bestyrelsen kan lave en specialmælk. Det er der nogle få stykker, der mener, at vi i bestyrelsen ikke kan".
Specialmælken er jo blandt andet den svenske sommermælk. Var det en god forretning?
"Ja, det var en god forretning. Det var også et svar på nogle ting, der skete ude på markedet. 2018 var et af de år, vi var presset af en faldende mælkepris. For at kunne modvirke det og skabe merværdi og gøre mælken attraktiv for kunder og supermarkeder, blev sommermælken skabt. Der er mange svenske forbrugere, der synes, at jo mere køerne er på græs, jo bedre er det. Derfor skabte vi den mælk, hvor køerne skulle gå 25 procent længere tid på græs".
Hvad var merindtjeningen på det produkt?
"Det kan vi ikke lige brede ud til det hele, for så ødelægger vi forretningscasen. Det er for de folkevalgte at tage del i. Konceptet omkring alle specialmælk er naturligvis, at man skal tjene tillægget til landmændene ind, produktionsomkostninger og lidt til fælleskassen, så det er en fordel for alle at der bliver lavet specialmælk.”
Indtjenings-oversigt kun til bestyrelsen
Har de folkevalgte i repræsentantskabet fået den indsigt?
"Der skal jeg nok være mere præcis. Det er bestyrelsen, der kigger ind i det".
Kan repræsentantskabet så tjekke det?
"Alle andelshavere kan gå ind på Arlafarmers og se tillæg og betingelser for tillæg. De kan ikke se de enkelte forretningscases der knytter sig til tillæggene, men de kan se hvad de kan opnå af tillæg til levering af specialmælk. Repræsentantskabet godkender regnskabet og har revisionen til at hjælpe sig. Repræsentantskabet vælger en revisor til at sikre, at alting går ordentligt for sig. Vi har et repræsentativt demokrati, hvor man vælger et repræsentantskab, som igen vælger en bestyrelse".
Kritikerne her siger, at som det står i dag, er udbetalingen af tillæg ikke omfattet af revisorernes gennemgang?
"Jeg kan ikke se, at der ikke er noget, revisorerne ikke kan kigge i. De har adgang til alting; også bestyrelsens referater, så det lyder ikke helt rigtig i mine ører, at de ikke kan se det hele.
Et fåtal er kritiske
Har I svaret på de spørgsmål, der er kommet fra de danske repræsentanter?
"Det synes jeg faktisk. I særdeleshed i fredags. Vi havde 13 spørgsmål og de bredte sig over rigtig mange ting".
Hvor mange oplever du, der er kritiske i det danske repræsentantskab?
"Jeg vil ikke sætte tal på. Min oplevelse er, at det er nogle ganske få stykker. Men det er ikke det afgørende. Det er ok at være uenig. Dem, der er uenige, kan blive nødt til at acceptere, at hvis de er i mindretal, må de arbejde videre på en anden måde. I et demokrati er det ingen ulykke".
Vil ikke ændre noget
Kommer I til at ændre noget i bestyrelsens arbejde med tillæg og svensk sommarmælk?
"Ikke lige her og nu, det tænker jeg ikke. Vi skal øve os i at blive endnu dygtigere til kommunikation. Men det bliver man aldrig færdig med, så det vil vi øve os i stadigvæk at blive endnu bedre til".
Kender du alle Arlas tillæg og om de skaffer penge hjem?
"Ja, det vil jeg tro og ellers kan jeg finde ud af det. I øvrigt kan man i dag slå dem op og se dem på Arlas Farmers, vores medlemsnet. Der kan de slås op. Og forrentingen bag kan bestyrelsen se".
