To mælkeproducenters læserbrev til LandbrugsAvisen med kritik af Arlas mælkepris får nu mejeriselskabet til at reagere.
Hvor bliver pengene på mælkeprisen af, når det nu går så godt for Arla?
Sådan lyder to mælkeproducenter, Christian og Julie Rasmussens kritik af mejeriselskabet i denne uges udgave af LandbrugsAvisen.
I et læserbrev påpeger de, at "det irriterer os grænseløst, når man i Arla gang på gang fremkommer med et regnskab, som ifølge Peder Tuborgh, bestyrelsesformanden m.fl. er ”næsten det bedste set i mands minde”, og det går så godt, og man ligger endda bedre på mælkeprisen end kollegaerne".
"Vi må forlange, at I ikke gør grin med os producenter, som i gennemsnit knap får en afregningspris, der er omkostningsdækkende, og så siger I ”det går godt", lyder det i læserbrevet.
Arla svarer nu på kritikken, via formand for det danske landeråd i selskabet, Steen Nørgaard Madsen.
I et læserbrev som svar på kritikken, slår han fast, at halvåret har været usædvanligt med en højere indtjening end vanligt.
"Når det bliver sagt, at det går godt for Arla, som ved det seneste halvårsregnskab, så skal det holdes op imod, hvordan det går på det globale mejerimarked og for andre mejeriselskaber", lyder det.
"Det er helt fair at ønske sig en højere mælkepris, det gør vi alle. Men vi skal huske at mælkeprisen altid – på kortere eller længere sigt – vil ende med at afspejle om det går godt eller dårligt for Arla. Vi må ikke glemme, at den nuværende pris for vores råvarer ligger på et fornuftigt niveau, når man kigger på andre mejeriselskaber og på verdenssituationen i øjeblikket. Vi har længe kæmpet for at være en af de bedste – og for en gangs skyld er vi det faktisk", skriver han.
"Vores andelsselskab har sikret os en stabil mælkepris gennem en global krise, hvor mange andre har været tvunget til at sænke deres. Det viser, at vi er et robust selskab, og at vores langsigtede strategier, investeringer og spareplaner har virket".
Pengene kommer ud
Ved halvårsregnskabet fremgik det, at Arlas indtjening, målt i resultatet på bundlinjen, lå markant højere end sidste års samme periode. Normalt har Arla efter først halvår en resultatandel på 2,3 procent af omsætningen. I år lå denne på 3 procent - et beløb der svarer til 4,68 øre ekstra per krone for hver eneste kilo andelshavermælk i første halvår.
Steen Nørgaard Madsen understreger som svar til andelshaverne, at de penge, som Arla tjente ekstra i første halvår, vil komme ud til producenterne via mælkeprisen.
"Jeg er stolt af, at vi sammen formåede at fortsætte med at levere fødevarer gennem en af de værste kriser verden har set længe og som ingen i øjeblikket tør spå om, hvor længe der vil vare ved, og hvordan vi kan blive ramt. Men éen ting ligger fast. Vores penge i andelsselskabet vil blive udbetalt til os, enten gennem efterbetaling og konsolidering eller gennem eventuelle prisstigninger i løbet af 2020, på en måde hvor vi både passer på vores egne forretninger og vores fælles andelsselskab", skriver han i svaret.
Opdateret 22. september, så det tydeligere fremgår, at der er tale om et svar i et læserbrev fra Steen Nørgaard, som der bringes uddrag fra.
