Arla-topchef: Balancen for mejeriprodukter bliver genoprettet i 2023

Peder Tuborg forventer, at 2023 bliver et vanskeligt år.

Arlas forretning vil fortsat være påvirket af høj inflation og variation i priserne på råvaremarkederne i 2023.

Det spår Arlas topchef, Peder Tuborgh, efter mejerigiganten i dag har fremlagt et regnskab for 2022 med en rekordhøj omsætning på 103 milliarder kroner præget af ikke mindst af de høje prisstigninger sidste år.

Men det år, vi er begyndt på, bliver udfordrende. For en global økonomi, som er udfordret og krigen i Ukraine vil påvirke energimarkederne og forsyningskæderne, og det vil også kunne mærkes hos mælkeproducenterne.

Peder Tuborg forventer, at 2023 bliver et vanskeligt år, men der forventes at blive balance mellem udbud og efterspørgsel på markedet for mejeriprodukter.

- Vi kan se, at omkostningspresset er faldende for landmændene i øjeblikket, og vi forventer derfor, at balancen mellem udbud og efterspørgsel på markedet for mejeriprodukter vil blive genoprettet i løbet af 2023. Imidlertid begyndte markedspriserne at falde kraftigt i fjerde kvartal af 2022, og vi forventer yderligere fald på råvaremarkederne i 2023. Vi forventer også at se en fortsat afmatning i væksten for brandede produkter på grund af forbrugernes reducerede købekraft og frygten for recession, siger Peder Tuborgh i en pressemeddelelse.

Justerer ambitioner

De kraftigt stigende leveomkostninger, som forventes fortsat at påvirke forbrugerne i hele 2023, har desuden ført til en nedjustering af en vigtig økonomisk indikator i Arlas Future26-strategi. 

Mens størstedelen af Future26 fortsat er relevant og derfor uændret, er det nødvendigt for Arla at justere sine ambitioner om volumenvækst for brandede produkter. 

De økonomiske konsekvenser er mest alvorlige i 2022 og 2023, og Arla forventer en tilbagevenden til et vækstscenarie fra 2024. Baseret på disse antagelser forventer Arla, at volumenerne for brandede produkter vil falde med 1,5-3,5 procent i 2023, og at de vil begynde at stige igen fra 2024 og resten af strategiperioden i intervallet 1-4 procent. 

Samlet forventer Arla, at omsætningen i 2023 lander på mellem 101 og 106 milliarder kroner, mens nettoresultatandelen, som er det overskud der sendes videre til ejerne og bruges på investeringer, lander i intervallet 2,8 til 3,2 procent af omsætningen.
 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle