En CO2-afgift på landbrugets biologiske processer vil sætte den danske fødevaresektors førerposition på klimaområdet over styr, lyder det fra Arla-direktør Peder Tuborgh i en kraftig advarsel.
Dansk enegang med en CO2-afgift på biologiske processer i landbruget vil ikke blot skade den danske fødevaresektor, men også gøre ubodelig skade på den nødvendige grønne omstilling.
Afgiften vil nemlig lægge sig som en bombe under sektorens eksportindtægter, og det vil i sidste ende trække så mange penge ud erhvervet, at omstillingen ikke kan finansieres.
Sådan lyder det fra administrerende direktør Peder Tuborgh, der står i spidsen for Arla Foods.
Tuborgh stempler dermed ind i en stadig mere intensiveret debat om, hvorvidt dansk landbrug bør eller ikke bør pålægges en CO2-afgift på linje med industrivirksomheder.
Sidstnævnte er der lagt op til i regeringsoplægget til en grøn skattereform. Dommen over landbruget ventes først afsagt til efteråret, når en ekspertgruppe nedsat af Skatteministeriet kommer med sit bud på, hvordan landbrugets biologiske processer skal håndteres.
Vil minimere produktionen
Allerede nu er debatten imidlertid i gang, og i LandbrugsAvisens podcast Topmødet uddyber Peder Tuborgh, hvorfor det ifølge ham er en rigtig dårlig idé med en ensartet CO2-afgift – også selv om beregninger viser, at landbruget står for i størrrelsesordenen 22 procent af Danmarks samlede udledning af klimagasser.
- En CO2-afgift på de biologiske processer, hvor Danmark går alene, (...) vil jo minimere produktionen, som bliver belagt med en sådan afgift, siger han.
For ifølge Peder Tuborgh vil der reelt være tale om en skat, som ikke findes i andre lande. Det vil dermed knække økonomien på mange danske bedrifter og betyde, at produktionen vil rykke ud af landet.
- Det er jo logik for perlehøns, hvis jeg må bruge sådan et udtryk i et landbrugsprogram. Det er jo logik, at hvis du fjerner eller minimerer råvaregrundlaget, som hele værdikæden lever af - uanset hvilken sektor vi er inde i - så er der færre penge i den værdikæde. Og så er der også færre penge til forskning, siger Peder Tuborgh.
Mangler virkemidler
En lang række organisationer og tænketanke er fortalere for en ensartet CO2-afgift, der skal være den samme på tværs af sektorer. Kerneargumentet er ifølge økonomer, at et redskab som en afgift vil stimulere markedsmekaniskermne og dermed skabe en adfærdsændring i hele værdikæden. Når virksomheder skal nedbringe CO2-udledningen, kan de eksempelvis købe solceller eller investere i andre grønne alternative energikilder.
Men Peder Tuborgh advarer imod at bruge den tankegang på landbrugets biologiske processer. Der findes nemlig ikke lignende effektive virkemidler.
- Når vi taler om dyr, og når vi taler om marker, har man jo ikke de løsninger. Dem skal man finde over tid, og der foregår rigtig meget spændende forskning, siger han.
Og løsningerne er lige på trapperne, fremhæver han. Et eksempel er produktet Bovaer, der kan reducere køers udledning af metan med 30 procent. I Danmark forskes der på samme måde i stoffet X, der vil have de samme egenskaber. Men meget foregår lige nu i laboratorierne, og derfor ser vi ikke effekten endnu..
Usikkerhed om beregninger
Et andet ikke uvæsentligt problem er ifølge Peder Tuborgh, at det solide beregningsgrundlag mangler.
Lige nu er der for stor usikkerhed om, hvor meget de enkelte bedrifter udleder målt på klimagasser som metan og lattergas. Eksempelvis beregnes lattergas-emissioner i dag ud fra nogle fastlagte standarder og ikke baseret på lokale forhold. Der mangler ganske enkelt forskning på området, mener Arla-chefen.
- Når vi taler om afgifter, som jo er en form for skat, skal der være en høj grad af præcision. Der må ikke være nogen usikkerhed om grundlaget. Det er der her. Derfor siger jeg; Hov, pas lige på, lyder det fra Peder Tuborgh. Ifølge Arla-direktøren foregår der lige nu så meget forskning og udvikling i sektoren, som vil blive sat over styr, hvis Danmark som det eneste land i Europa pålægger landbruget en CO2-afgift på de biologiske processer. Dermed vil det også spænde ben for fremtidige eksportmuligheder, for allerede i dag er Danmark i front.
- Det ved jeg, vi er, siger han og forklarer, at han ofte bliver inviteret ud til kolleger rundt i verden for at fortælle om dansk landbrugs førerposition.
Grundlæggende mener Peder Turborgh, det er på tide at gøre op med myten om, at dansk landbrug slet ikke leverer på klimaudfordringerne. Landbruget har siden 1990 reduceret sin udledning med 20-25 procent allerede. Han fremhæver som eksempel udviklingen inden for kvægområdet.
- Vi havde halvanden million køer. Nu har vi 500.000. Og den metan, der kommer ud af en tredjedel af de køer, er altså noget mindre end den, som kom fra køerne dengang, siger Peder Tuborgh.
