Arla taler internt om at øge den årlige efterbetaling til andelshaverne fremover.
Fremover kan Arlas årlige efterbetaling til andelshaverne øges fra det nuværende niveau på en eurocent til fremover 1,5 eurocent.
Det er et af elementerne i den strategi-debat, der de seneste måneder har kørt internt i andelsselskabet i den såkaldte Coop 2.0-proces.
Her diskuterer selskabets bestyrelse, repræsentantskab og ejerkreds, hvordan ejerskabet af mejeriet skal forvaltes og udvikles de kommende år. I den debat er mælkepris, konsolidering og betaling meget naturligt centralt.
Endnu er diskussionerne på foreløbigt og internt plan. Arla ønsker således ikke at kommentere forlydenderne om, at der arbejdes på at øge efterbetalingen. Men niveauet på 1,5 eurocent har været diskuteret på det seneste møde i repræsentantskabet, der er selskabets øverste ledelse, som et oplagt leje for fremtiden.
Tiltaget vil ikke pille ved koncernens ligeledes faste niveau, hvor 2,8-3,2 procent af omsætningen hvert år skal ligge tilbage som overskud, når alle udgifter, herunder den løbende mælkepris er betalt.
Det har da også været kritiseret tidligere, at netop dette overskudsmål har været "for højt" i forhold til det fastsatte mål om at udbetale 1 eurocent i efterbetaling. Altså - når der skulle sættes penge af til konsolidering, efterbetaling og overskud, der skal blive til at udvikle selve mejeriselskabet, så var det fastsatte niveau på 2,8-3,2 procent for stort.
Arla har haft en eurocent i efterbetaling som fastsat mål i en årrække. Koncernen har dog i flere omgange fraveget niveauet. Blandt andet efter 2018-tørkeåret, hvor bestyrelsen og repræsentantskab valgte at udbetale hele Arlas overskud, nemlig med 2,3 eurocent per kilo andelshavermælk.
Også i 2021 blev princippet fraveget. Her lød efterbetalingen på 1,75 eurocent.
For formand for Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Kjartan Poulsen giver forslaget god mening.
"Det har nok lidt at gøre med, at Arla er ved at være rigeligt velkonsolideret", konstaterer han med henvisning til Arlas egenkapitalandel, med en soliditet på 35 procent efter 2020-regnskabet.
"Man kunne jo også vælge at sænke opsparingen og så løbende udbetale noget mere, men det vil gå ud over Arlas arbejdskapital", siger han.
LDM-formanden påpeger, at der også er ytret tanker om at udbetale efterbetalingen i to halvdele, så en acontobetaling falder allerede efter 6 måneder af året.
"Alt andet lige er det glædeligt, at vi står til at få mere ud. Der sker jo i hvert fald ikke nogen dramatisk forøgelse af konsolideringen hos landmændene. Vi skal have pengene ud at arbejde hos bønderne. Vi ser helst, at man ændrer på prissætningen, så man løbende udbetaler noget mere og sænker overskudsgraden. Vi mangler pengene herude og det har vist sig, at op- og nedture går stærkt. Så at vente på pengene duer simpelthen ikke", konstaterer Kjartan Poulsen.
Arbejdsgruppen på 12 andelshavere fra Arlas nationer, der nu er nedsat, skal ifølge LandbrugsAvisens oplysninger fremlægge sit arbejde for bestyrelse og repræsentantskab sidst på året.
