Arla-valgte kritiserer demokrati: Bestyrelsen følger ikke egne vedtægter

To repræsentantskabsvalgte landmænd frygter for demokratiet i Arla, efter de i månedsvis har efterspurgt svar på spørgsmål.

Manglende svar og vedtægter, der ikke følges.

Kritikken fra to mælkeproducenter i Arla, valgt som danske medlemmer af selskabets øverste myndighed, repræsentantskabet, er klare i deres kritik af, hvad de opfatter som klar mangel på demokrati og gennemsigtighed i mejeriets ledelse.

”Vi har i otte måneder forsøgt i repræsentantskabet at få svar på, hvilke retningslinjer, der er for Arlas udbetaling af tillæg. Jeg føler mig magtelsløs. Selv helt almindelige spørgsmål kan vi ikke få svar på”, fortæller Gregers Kristensen, mælkeproducent ved Gamst uden for Vejen og valgt til repræsentantskabet i Arla de seneste tre år.

Sammen med Bent Lund, mælkeproducent fra Højer, der har siddet i repræsentantskabet for en del år siden og senest nu igen i halvandet år, går han nu ud i offentligheden for at skabe opmærksomhed om ”tilstanden i Arlas folkevalgte system”.

”Butikken Arla kører jo fantastisk. Det er imponerende, hvad de kan få ud af det og vi har nogle utroligt dygtige medarbejdere”, mener Bent Lund – og kommer så med sit men:

”Men vi må have ordentligheden tilbage og respekten for den enkelte bondemand. Vi vil gerne opnå, at vi får et transparent selskab, der overholder de grundlæggende andelsprincipper. Hvis man siger ”one Arla”, så skal det jo også være ”one Arla”, konstaterer han.

Tillæg uden hold i vedtægter

Første gang de to stillede spørgsmål ved Arlas tillægs-model var sidste år, da de spurgte ind til grundlaget for at give svenske andelshavere mulighed for at levere ”svensk sommarmjölk” med græssende køer mod ekstra betaling.

”Nu har jeg forsøgt i et år, men jeg kan stadig ikke få svar på, hvordan forretningen i den svenske historiemælk hang sammen”, forklarer Bent Lund.

Fredag var der møde blandt de 77 danske repræsentantskabsvalgte. Ifølge Gregers Kristensen fik medlemmerne her svar på, hvilket mandat bestyrelsen anvender som grundlag i tildelingen og konstruktionen af tillæg.

”Først i fredags fik vi endeligt svar på, at der ikke er noget grundlag. Ud over det, der fremgår i vedtægternes §8, henviser man kun til, at der blev vedtaget noget i repræsentantskabet i 2007. Så reelt er der ingen retningslinjer for, hvordan bestyrelsen kan bestemme tillæggene til os andelshavere”, mener Gregers Kristensen.

”Det betyder så også, at tillæggene ikke bliver gennemgået af Arlas revisorer”, tilføjer begge landmænd.

”Bestyrelsen overholder jo ikke sit mandat, når man ikke følger vedtægterne”, pointerer Bent Lund.

Kan ikke samle flertal

Gregers Kristensen og Bent Lund har ved samtlige møder i Arlas folkevalgte organer det sidste år forsøgt at få indsigt og svar på deres spørgsmål. Samtidig har de søgt opbakning til deres kritikpunkter fra de øvrige danske valgte. Dog ikke med meget held, erkender de.

”Vi har ikke flertal blandt de danske repræsentantskabsmedlemmer. Men selv nogle af dem, der ikke bakker op, vil gerne have flere tal på bordet”, påpeger Bent Lund og tilføjer, at han mærker klar opbakning til, at man som folkevalgt skal behandles ordentligt.

I har stadig ikke flertal bag jer, trods flere muligheder for at fortælle om jeres sag og pointer internt i Arla. Har I så en god sag?

”Nej, det er ikke sikkert. Men hvis du har den opfattelse, at man ikke overholder landets love, så er man nødt til at gøre opmærksom på det. Jeg tror ikke, at de øvrige andelshavere i Arla er klar over, hvor lidt indflydelse og indsigt repræsentantskabet har. Vi kan ikke få adgang til noget som helst”, siger Bent Lund.

Hvad håber I, der kommer ud af, at I nu går ud i offentligheden frem for på for eksempel Arla Farmers?

”Jeg håber, at vi får et Arla, vi kan se os selv i”, siger Bent Lund.

”Vi skal kunne se, at vi følger de retningslinjer, som Jan (Toft Nørgaard, red.) siger, der er. Og så skal revisoren kigge det igennem og sige god for det, så behøver vi ikke mere”.

”Vi skal have ordentligheden og demokratiet tilbage”, tilføjer Gregers Kristensen.

”Vi skal kunne se, hvor indtjeningen er. Vi er jo ikke i tvivl om, at de penge er gået til national støtte, selv om man snor sig uden om at svare hele tiden. Man kunne jo bare indrømme det, hvis man har begået en fejl og så få lavet nogle retningslinjer, sådan som man siger, at man følger. Men det vil de jo heller ikke”.

Alt det her lyder jo ret meget som LDM’s dagsorden det sidste år også?

”Jeg er ikke medlem af LDM. Jeg synes, en del af deres kritik er for støjende”, siger Gregers Kristensen.

”Det er ingen hemmelighed, at jeg har snakket med LDM det sidste år, men der er også mange ting, jeg ikke er enig med dem i. Jeg er medlem, men det irriterer mig grænseløst, at de har kunnet køre den dagsorden om den svenske historiemælk så længe, for hvorfor har man ikke bare svaret dem?”, siger Bent Lund.

Læs formand for det danske kredsråd Steen Nørgaard Madsens svar på kritikken her.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle